Stor opgave for kommunerne at hjælpe uledsagede flygtninge

28-11-2015

Netop nu oplever Danmark et stigende antal børn under 18 år, der flygter fra deres hjemland og kommer til Danmark alene. De vil meget gerne være en del af det danske samfund, og de har klare ideer om, hvad der skal til for at hjælpe dem til en god tilværelse i Danmark. Men det er langtfra let, viser en ny undersøgelse fra Børnerådet, som kaster lys over de uledsagede flygtninges erfaringer.

Det kræver ressourcer og styrke at flygte alene fra sit hjemland, samtidig kommer de fleste uledsagede børn og unge til Danmark med barske historier i bagagen. For nogle af de unge har den første tid i Danmark været utryg, nogle er blevet mødt med mistillid fra myndighederne, og nogle har mødt fagfolk og frivillige, der har gjort en stor positiv forskel.

Det viser Børnerådets undersøgelse, ’Man har brug for både hjælp og held’, der er gennemført med støtte fra VELUX FONDEN. Undersøgelsen giver et indblik i, hvordan uledsagede mindreårige flygtninge oplever deres ankomst til Danmark, turen gennem asylsystemet og vejen ind i det danske samfund.

Læs Børnerådets undersøgelse 'Man har brug for både hjælp og held'

”De børn og unge, der kommer alene som flygtninge til Danmark er en ekstremt udsat gruppe, og de har krav på særlig beskyttelse. Derfor skal vi også lytte til dem, der allerede har været igennem systemet, så vi kan modtage de børn, der kommer nu, så kvalificeret som muligt. Det er en kæmpe opgave for faggrupper og myndigheder at hjælpe disse børn og unge godt fra start i Danmark,” siger Børnerådets formand Per Larsen.

Kommunerne spiller en central rolle
De unge er meget optagede af at få opbygget et normalt hverdagsliv med uddannelse, fritidsliv og venner. Men det er svært at forstå det danske samfund og få etableret kontakt til etniske danskere. Og de unge understreger enstemmigt, hvor vigtigt det er at have en person at tale med og kunne søge hjælp hos. Derudover efterlyser de venskabsfamilier og mentorer.

”Det står lysende klart, at de unge er helt afhængige af at få den rigtige hjælp fra starten. Det er vigtigt, at kommunerne tager det ansvar på sig. Det er ikke godt nok at parkere ansvaret hos de frivillige. Kommunerne skal kvalitetssikre og garantere kontinuitet i den støtte, de unge modtager,” siger Per Larsen.  

Ifølge Per Larsen er det også vigtigt at se på kommunernes forskellige udgangspunkt for at løse opgaven: ”Nogle kommuner er vant til at modtage uledsagede flygtninge, mens andre modtager ganske få. Derfor er erfaringsgrundlaget meget varieret fra kommune til kommune. Det er Børnerådets opfattelse, at kommunerne vil have gavn af større erfaringsudveksling og mulighed for rådgivning fra centralt hold.”

Opholdstilladelsen skal gælde for en længere periode
Der er et enormt pres forbundet med at skulle ansøge om at få sin opholdstilladelse forlænget eller søge om en ny. Zakir, der kom til Danmark som 12-årig, forklarer det sådan: ”Det er bare ekstremt svært, når man vokser op i et land, hvor der er krig, og folk måske har psykiske problemer. Hvordan skal de så klare at få fx et års midlertidig opholdstilladelse og prøve at integrere sig? Man har brug for både hjælp og held.”

Derfor mener Børnerådet, at opholdstilladelser som minimum skal gælde indtil barnet fylder 18 år og for de ældste ansøgere for minimum to år af gangen. Sådan en model vil skabe langt mere kontinuitet i de unges liv, så de kan koncentrere sig om at udvikle personlige og faglige kompetencer, der ruster dem til livet som voksen.

Uddrag af ekspertgruppens anbefalinger
UDDRAG AF ANBEFALINGER TIL POLITIET

  • Vær opmærksomme på, at den unge står i en utryg situation. Medarbejdere bør være rolige og imødekommende. Det kan også være med til at skabe en tryg stemning, hvis der er en kvindelig betjent tilstede.
  • Sørg for letforståelig information til de uledsagede børn og unge om, hvad der sker ved ankomsten til Danmark og umiddelbart efter.
  • Det er vigtigt, at de medarbejdere, der møder den unge, er fagligt rustede til at arbejde med børn og unge med en anden kulturel baggrund end dansk.


UDDRAG AF ANBEFALINGER TIL ASYLCENTERET

  • Brug de unges egne ressourcer. De unge, der kan overkomme det, kan fx fungere som mentorer for nyankomne.
  • Fokusér på mere inddragelse af og medbestemmelse til den unge. Det handler blandt andet om muligheden for at spise, når de unge har lyst fremfor kun i bestemte tidsrum, og om hvem den unge bor sammen med.
  • Lad tidligere asylansøgere kvalitetssikre informationsmaterialet på centrene.


UDDRAG AF ANBEFALINGER TIL UDLÆNDINGESTYRELSEN

  • Skab et mere tillidsfuldt udgangspunkt for asylsamtalen og tilbyd en efterfølgende kortere samtale, hvor den unge fx kan få forklaret, hvorfor der bliver brugt særlige spørgeteknikker, fx ’trickspørgsmål’.
  • Hav fortsat fokus på tolkesituationen. Det er vigtigt, at den unge får forklaret tolkens rolle og sine rettigheder i forhold til tolkningen. Et eventuelt ønske om anden tolk må fx ikke have store konsekvenser for sagsbehandlingstiden.
  • Tydeliggør proceduren for ansøgning om forlængelse over for den unge og udbyg vejledningen. Fx ved at tydeliggøre og eksemplificere krav og forslag til vedlagt dokumentation, påminde den unge om ansøgningsfrist for genansøgningen og sørge for, at den unge modtager kvittering for afleveret ansøgning.


UDDRAG AF ANBEFALINGER TIL KONTAKTPERSON/PERSONLIG REPRÆSENTANT/FRIVILLIGE OG ANDRE

  • Sørg for at afstemme forventningerne i forhold til relationen mellem den unge og kontaktperson eller den frivillige ved første møde, fx om graden af fortrolighed.
  • Vær opmærksom på og respektér, at den unge ikke nødvendigvis har lyst til at dele sin historie.
  • Hjælp den unge til at lære at gøre tingene selv, så kontaktpersonen ikke blot – velmenende – overtager opgaver.


Yderligere information
Presseansvarlig Anna Eistrup, tlf. 33783304, e-mail: aei@brd.dk

Om undersøgelsen
Børnerådet samlede i foråret 2015 en ekspertgruppe med i alt seks unge uledsagede flygtninge med opholdstilladelse til en række gruppemøder. Ud af de seks unge er fem drenge og én pige, og de unge var mellem 16 og 21 år, da de deltog i ekspertgruppemøderne. Fem af de unge er oprindeligt fra Afghanistan og én oprindeligt fra Iran. Ved mødernes begyndelse havde de unge været i Danmark mellem syv måneder og syv år.