Børn skal ud af isolation i de danske fængsler

07-10-2014

Børnerådet og Institut for Menneskerettigheder vil have sat en stopper for isolation af børn i danske fængsler. I dag kan børn i alderen 15-18 år isoleres i helt op til to uger. Det er et klart brud med internationale anbefalinger, og det kan have psykiske konsekvenser for børnene.

158 gange blev et barn i Danmark isolationsfængslet i perioden 2009-2014. Nogle børn blev isoleret i helt op til to uger. 

De skrappe regler gælder dog kun for børn, der er varetægtsfængslet eller afsoner i danske fængsler. På de sikrede institutioner gælder andre regler. Her er der nemlig et loft på 2-4 timer. 

Det vil Børnerådet og Institut for Menneskerettigheder have lavet om på. Derfor har de to organisationer netop sendt et åbent brev til justitsministeren med et ønske om, at reglerne bliver ændret. 

Formand for Børnerådet, Per Larsen, siger: ”Vi kan ikke være bekendt at isolere børn ned til 15-årsalderen i op til flere uger. Det strider imod Børnekonventionen og Børnekomiteens klare anbefalinger. Det er jo helt tydeligt, at der er noget, der ikke stemmer, når der gælder én type regelsæt i de sikrede institutioner og en anden type i almindelige fængsler. Det skal selvfølgelig være de samme regler, der gælder, så et barn højest kan isoleres i fire timer, uanset hvor barnet afsoner”.

Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder siger: ”Vi ved fra flere studier, at isolationsfængsling kan have store psykologiske skadevirkninger. For unge i alderen 15-17 år kan skadevirkningerne være langt større end for voksne, da de unge som udgangspunkt er mindre psykisk robuste. Og når man kan undgå at isolere børn på de sikrede institutioner, burde man altså også kunne undgå det i fængslerne”. 

Blandt de dokumenterede skadevirkninger ved isolation er angst, depression, selvmordstanker, selvskadende adfærd og aggressivitet. Selv om der foretages en psykisk vurdering af det enkelte barn, er det ikke muligt at forudsige, hvordan barnet reagerer på isolationen. Det betyder, at brugen af isolation har en risiko for at påføre unge indsatte psykiske problemer, som de ikke havde forinden, og som vil kunne vanskeliggøre deres fremtidige resocialisering.

Læs brevet til justitsministeren (pdf).

Yderligere oplysninger

Presseansvarlig Anna Eistrup, tlf. 33783304, e-mail: aei@brd.dk

Tal og fakta – isolationsfængsling af unge

Lovgivning og anvendelse af isolation:

  • Når unge opholder sig i kriminalforsorgens institutioner, dvs. arresthuse eller fængsler, hvis de er varetægtsfængslet eller afsoner her, gælder straffuldbyrdelseslovens bestemmelser.
  • Bekendtgørelse af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., § 78, stk. 2
    • siger, at dømte, der er under 18, anbringes i institution ”… medmindre afgørende hensyn (…) taler imod anbringelse uden for fængsel eller arresthus”.
  • Bekendtgørelse af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., § 68
    • siger, at der som disciplinærstraf kan anvendes advarsel, bøde eller strafcelle. Stk. 2 siger, at strafcelle kan anvendes, hvis den indsatte gør sig skyldig i følgende eller gør forsøg på: udeblivelse eller undvigelse, indsmugling, besiddelse eller indtagelse af alkohol eller stoffer, der er forbudte, nægtelse af afgivelse af urinprøve, indsmugling eller besiddelse af våben, vold eller trusler om vold mod medindsatte, personale eller andre, groft hærværk, ’andre grove eller oftere gentagne forseelser. Det er institutionens leder eller den, der er bemyndiget dertil, der træffer afgørelse om strafcelle.
  • Bekendtgørelse af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., § 63
    • siger, at institutionens leder eller den, der er bemyndiget hertil, kan udelukke en indsat fra fællesskab med andre indsatte, hvis det er nødvendigt for at forebygge undvigelse, strafbar virksomhed eller voldsom adfærd af sikkerhedshensyn, eller hvis den indsatte udviser grov adfærd. Udelukkelse fra fællesskabet må ikke overstige tre måneder.

Isolation af mindreårige under afsoning og varetægt i almindelige fængsler og arresthuse, antal registrerede anbringelser i isolation:158

Kilde: Tal indhentet hos Kriminalforsorgen.

  • Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge anbragt uden for hjemmet, §§ 20 og 39 (gælder på de sikrede og særligt sikrede institutioner)
    • Ifølge disse paragraffer må en indsat ung på en sikret eller særlig sikret institution ikke isoleres mere end henholdsvis to og fire timer.

Skadevirkninger af isolation:

De potentielle skadevirkninger ved isolation er mange og varierer fra person til person. De skadevirkninger, som er dokumenteret, er blandt andet hallucinationer, angst, depression, selvbeskadigelse og selvmordstanker. Disse skadevirkninger kan potentielt have langvarige konsekvenser for den indsatte, der udsættes for isolation. Skadevirkningerne af isolation kan være voldsommere for særligt sårbare grupper, herunder mindreårige, hvorfor FN’s særlige rapportør for torturområdet også har anbefalet isolation helt afskaffet for blandt andre mindreårige. 

Børnekonventionens relevante artikler:

Artikel 3, stk. 1

I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række.

Artikel 37, (b) & (c)

Intet barn ulovligt eller vilkårligt berøves sin frihed. Anholdelse, tilbageholdelse eller fængsling af et barn skal følge lovens forskrifter og må kun bruges som en sidste udvej og for det kortest mulige passende tidsrum. Ethvert barn, der er berøvet friheden, behandles menneskeligt og med respekt for menneskets naturlige værdighed og på en måde, der tager hensyn til deres aldersmæssige behov. Især skal ethvert barn, der er berøvet friheden, holdes adskilt fra voksne, medmindre en sådan adskillelse ikke anses at tjene barnets tarv, og skal have ret til at opretholde kontakt med sin familie gennem brevveksling og besøg bortset fra under særlige omstændigheder.

Artikel 39

Deltagerstaterne skal træffe alle passende forholdsregler for at fremme fysisk og psykisk helbredelse og resocialisering af et barn, der har været udsat for enhver form for forsømmelse, udnyttelse eller misbrug, tortur eller anden form for grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf eller væbnede konflikter. Sådan helbredelse og resocialisering skal finde sted i omgivelser, der fremmer barnets sundhed, selvrespekt og værdighed.

Artikel 40, stk. 1

Deltagerstaterne anerkender retten for ethvert barn, der mistænkes eller anklages for eller er fundet skyldig i at have begået strafbart forhold, til at blive behandlet på en måde, der er i overensstemmelse med fremme af barnets sans for værdighed og værdi, som styrker barnets respekt for andres menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder, og som tager barnets alder og ønskeligheden af at fremme, at barnet resocialiseres og påtager sig en konstruktiv rolle i samfundet, i betragtning.