Omskæring – lad drengene bestemme selv

03-12-2008

Debatindlæg bragt i Politiken d. 3. december 2008 om Børnerådets holdning til omskæring af drenge.

Af Charlotte Guldberg, formand for Børnerådet

DEBATTEN OM omskæring af drenge har det med at blive følelsesladet. Det har vi set flere eksempler på i de sidste uger. Der argumenteres bl.a. ud fra religiøse og kulturelle hensyn, der både er væsentlige og vigtige, ikke mindst – ja, måske især – i Danmark. Men når Børnerådet og Det Etiske Råd har forholdt sig til spørgsmål om indgreb i kroppen, er det fordi der også er andre væsentlige hensyn at tage, og de hensyn er der en tendens til at overse.

I bund og grund handler diskussionen om barnets ret til selv at bestemme over sin egen krop. I den debat er Børnerådet naturligvis fortaler for børns rettigheder. De er klart og tydeligt beskrevet i FNs Børnekonvention. Artikel 24 nævner således samfundets pligt til at beskytte børn mod traditionsbestemte overgreb, der er sundhedsskadelige.

TILHÆNGERE AF omskæring af drenge peger på, at indgrebet er til barnets bedste, og man har for vane at bringe tre argumenter i spil. For det første er der tale om et relativt harmløst indgreb. For det andet er indgrebet sundhedsfremmende. For det tredje er omskæring en religiøs og kulturel rettighed. Lad os se nærmere på hvert enkelt argument.

KOMPLIKATIONER i forbindelse med omskæring er et faktum. Omfang og hyppighed diskuteres blandt forskerne, men selv i såkaldte best-practice miljøer ser det ud til, at der er komplikationer i mellem 0.2 % og 3 % af alle indgreb. Der er tale om alt fra småblødninger og infektioner til mere komplicerede og alvorlige problemer, som nogle gange giver varige mén. Det er sjældent, men det sker, og det sker også i Danmark. Rigshospitalet fortæller, at de mindst hver anden måned behandler omskårne drenge for komplikationer.

DER ER SOLID evidens for, at drenge uden forhud har nedsat risiko for urinvejsinfektioner. Det skyldes naturligvis hygiejniske forhold. Men regn en gang på fordelen: Under 2 % af ikke-omskårne drenge får urinvejsinfektioner. Vælger man at bruge omskæring som forebyggelse skal man omskære mindst halvtreds drenge for at forhindre ét tilfælde af urinvejsinfektion, der kunne være behandlet med antibiotika.

Vi ved også, at kvinder, der er sammen med omskårne mænd, har lavere forekomst af livmoderhalskræft, og omskårne mænd er bedre beskyttet mod HIV-infektion. Men hverken kræften eller HIV skyldes nyfødte drenges forhud. Begge sygdomme er knyttet til voksnes seksuelle adfærd, og de kan begge forebygges effektivt uden kirurgiske indgreb i drenges kønsdele.

KULTUR og religion fremstilles nogle gange som statiske størrelser. Forandringer er utænkelige og ødelæggende for kulturen, hævdes det, også når talen falder på omskæring af drenge. Men som utallige sociologiske og antropologiske undersøgelser har vist, er kulturer og deres traditioner ikke uforanderlige – tværtimod; de udvikler sig hele tiden. I alle kulturer og religioner er der debat og forhandlinger, magtkampe og fortolkningsdiskussioner om, hvordan fællesskabernes ritualer skal udføres. Fx er der blandt jøder en livlig debat om omskæring. Der er forskellige måder at foretage indgrebet på, og der er både muslimer og jøder, der er direkte imod omskæring af drenge.

BØRNERÅDET har taget stilling til indgrebet ud fra et børneperspektiv og med udgangspunkt i FNs Børnekonvention. Vi mener, at drenge selv skal have lov at bestemme, om de vil omskæres, og at det i så fald tidligst skal ske, når barnet fylder 15 år. Det synspunkt har affødt en debat, hvor holdninger og fakta endnu engang drages frem, så enhver kan få lejlighed til at afveje fordele og ulemper ved indgrebet.

Ud fra et børneperspektiv er det en væsentlig debat. Om det skal føre til et forbud mod omskæring af drenge, er ikke op til hverken Børnerådet eller Det Etiske Råd at afgøre. Men det er en overvejelse værd.