De syriskfødte børn lægger meget vægt på, hvor vigtigt – og ofte svært – det er at føle, at de hører til og er en del af fællesskabet i skolen. De giver også udtryk for, at selvom man er en del af et fællesskab, fx på fodboldbanen, får man ikke nødvendigvis tætte venner.
Besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen bakker op om denne oplevelse: Lidt flere end hvert tredje barn, der er flygtet eller blevet familiesammenført, synes, det er svært at få nye venner i klassen. De børn, der er flygtet eller blevet familiesammenført, føler sig desuden oftere ensomme og har lavere livstilfredshed end danskfødte børn.
Selvom familierne er i sikkerhed, vidner de syriskfødte børns beretninger om, at tilværelsen på den anden side af krigen i et eksilland også er præget af bekymringer og udfordringer.
Fx fortæller flere af børnene, at deres forældre ikke arbejder med deres fag, har lavtlønnet arbejde eller slet ikke er beskæftigede i Danmark, hvilket besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen afspejler: Børn, der er flygtet eller familiesammenført, svarer oftere end danskfødte børn, at deres familie har færre penge end andre familier. Familiernes pressede økonomi går både ud over børnenes mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter og deres sociale liv, fx fortæller nogle af de syriskfødte børn, at de bor så småt og tæt, at de ikke kan eller ikke har lyst til at invitere andre børn med hjem.