Med lovforslaget forringes retten til fuld børne- og ungeydelse, ved at den nuværende optjeningsperiode på 2 års bopæl eller beskæftigelse indenfor de seneste 10 år hæves til 6 år med virkning fra 1. januar 2018. Børnerådet ønsker hermed at udtrykke bekymring over pkt. 2.4 i forslaget om en stramning af opholdskrav for at opnå ret til fuld børne- og ungeydelse samt pkt. 2.5 om en stramning af optjeningsprincippet for at opnå fuld ret til ydelser efter børnetilskudsloven.
I lovforslaget skønnes stramningen at medføre en umiddelbar mindreudgift for staten på 1,6 mio. i 2018 stigende til ca. 79 mio. fra og med 2024, hvor stramningen træder igennem med fuld virkning. Justitsministeriets egen vurdering er, at stramningen vil medføre en stigning i antallet af børn som berøres af optjeningsprincippet, fra 7.500 børn i dag til ca. 19.500 børn, når stramningen får fuld effekt fra og med 2024.
Børnerådet henleder opmærksomheden på, at stramningen kommer til at medføre en reduktion i rådighedsbeløbet for en lang række familier med børn, som for en stor dels vedkommende allerede udgør en økonomisk og socialt udsat gruppe. Mange af de familier som rammes, er modtagere af integrationsydelse og den længere optjeningsperiode vil betyde en markant reduktion i disse familiers rådighedsbeløb, som alt andet lige vil føre til flere afsavn og større udsathed for børnene. Undersøgelser og forskning i risikofaktorer for udvikling af kriminel adfærd peger bl.a. på familiens socioøkonomiske forhold og en opvækst i relativ fattigdom som betydningsfulde for udvikling af senere kriminel adfærd. Det virker derfor paradoksalt, at dette lovforslag optræder sammen med andre initiativer, som har til hensigt netop at modvirke rocker- bandekriminalitet.
Lovforslagets afledte effekt på 225-timers reglen skønnes at medføre en merudgift for kommunerne på 7,4 mio. fra og med 2024. Børnerådets vurdering er imidlertid, at lovforslaget bliver langt dyrere for kommunerne, som i de kommende år kommer til at afholde udgifterne for en omfattende social indsats overfor det stigende antal udsatte børn, som lovforslaget skaber. Børnerådets vurdering er, at indsatsen mod rocker-bandekriminalitet på længere sigt vil være langt mere virksom og samfundsøkonomisk fordelagtig, hvis fokus i højere grad er på at støtte kommunerne i en effektiv og målrettet tidlig indsats.
Stramningen i optjeningsretten til børne- og ungeydelsen vil bidrage til at flere børn i nytilkomne familier får ringere opvækstforhold, hvilket skaber grobund for at disse børn og unge udvikler kriminel adfærd. Lovforslaget risikerer derfor efter Børnerådets vurdering at have den stik modsatte effekt af den tilsigtede, som er at styrke indsatsen mod rocker- bandekriminalitet.
Børnerådet foreslår derfor, at stramningerne i retten til børne- og ungeydelserne udelades.