Børnerådet tilslutter sig som udgangspunkt Justitsministeriets forslag om en aldersgrænse på 13 år for samtykke til anvendelse af informationssamfundstjenester, dog med disse bemærkninger:
Danske børn og unge er massivt til stede på en lang række online platforme og sociale medier. Vi ved også, at de er til stede på platforme, de formelt set ikke må være på, som fx de 12-årige på Facebook. Det viser, at restriktioner og forsøg på at regulere dette felt er meget vanskeligt. Faren ved at ignorere eller ligefrem sanktionere, at børn er til stede på platforme, de ikke må være, er, at deres tilstedeværelse og adfærd hemmeligholdes for forældre og andre voksne. Dette betyder, at børnene kan have svært ved at bede om hjælp, hvis de oplever noget ubehageligt, og at voksne har svært ved at engagere sig i børnenes online liv.
Derfor mener Børnerådet, at den bedste beskyttelse af børn i relation til deres online adfærd gives ved at anerkende dem som mediebrugere. En aldersgrænse på 13 år for børns samtykke til anvendelse af informationssamfundstjenester er en del af sådan en anerkendelse.
Dog finder Børnerådet det beklageligt, at anerkendelsen og aldersgrænsen samtidig honorerer industriens kommercielle interesser. Børnerådet henviser her også til forordningens præambelbetragtning nr. 38: Børn bør nyde særlig beskyttelse af deres personoplysninger, eftersom de ofte er mindre bevidste om de pågældende risici, konsekvenser og garantier og deres rettigheder for så vidt angår behandling af personoplysninger. En sådan særlig beskyttelse bør navnlig gælde for brug af børns personoplysninger med henblik på markedsføring eller til at oprette personligheds- eller brugerprofiler og indsamling af personoplysninger vedrørende børn, når de anvender tjenester, der tilbydes direkte til et barn.
Børnerådet savner på denne baggrund en dansk diskussion af, hvorvidt det er muligt at adskille anerkendelsen af de 13-15-åriges egen autoritet som mediebrugere – konkretiseret ved deres samtykke – og beskyttelsen af den samme gruppe i forhold til kommercielle interesser, såsom dataindsamling.
I Justitsministeriets argumentation for en aldersgrænse på 13 år, fremgår det blandt andet, at ”børn i Danmark er i høj grad medievante.” Det er korrekt, men medievant er langt fra det samme som at være en kompetent mediebruger. En undersøgelse fra Børnerådet (2014) blandt 2.000 elever i 7. klasse viste, at børnene følte, de havde kontrol over de oplysninger, de delte på nettet. Når de blev spurgt nærmere ind til emnet, viste det sig imidlertid, at en stor gruppe ikke vidste, at de efterlod cookies på nettet eller hvad der skete med deres private oplysninger på de sociale medier, og at de havde svært ved at gennemskue, hvornår noget var markedsføring på nettet. Undersøgelsen viste også, at forældrene ikke interesserer sig tilstrækkeligt for børnenes brug af sociale medier.
Børnerådet anbefaler en massiv indsats i forhold til børn og unges - og deres forældres - digitale dannelse, bl.a. gennem undervisning om digitale rettigheder, databeskyttelse osv. Børnerådet har tidligere peget på en styrkelse af Medierådet, der allerede arbejder med feltet og fungerer som videnscenter i EU-regi. Ligesom rådet også har anbefalet et øget fokus på digitale strategier ude i kommunerne, hvor børnene i stigende omfang bliver udstyret med fx iPads, og hvor vi oplever, at blandt andet lærere har brug for at blive bedre klædt på til at bruge de digitale medier i undervisningen samt vejlede børnene i deres egen online adfærd og digitale rettigheder.
Børnerådet står gerne til rådighed for en drøftelse herom.