Børn skal sikres gode, gratis tandplejetilbud og sammenhæng i behandlingsforløb på hospitaler

31-01-2017

Børnerådets kommentarer til høring over udkast til lov om ændring af sundhedsloven (Genindførsel af retten til frit valg af tandpleje for børn under 16 år og brugere af omsorgstandplejen samt afvikling af kontaktpersonordningen)

Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
Dk-1057 København K

25.01.2017
J.nr. 3.4.4./sbd

Børnerådet forholder sig i nærværende svar vedr. tandpleje alene til forslaget omhandlende børn og unges brug af tandpleje. Således ses forslaget vedr. omsorgstandpleje ikke at have nogen betydning for børn og unges sundhed og retssikkerhed.

Forslaget om afvikling af kontaktpersonordningen har dog stor relevans for børn og unges brug af sundhedssystemet, hvorfor Børnerådet ift. dette har nedenstående kommentarer.

Vedr. pkt. 2.1 Genindførsel af retten til frit valg af tandpleje for børn under 16 år og brugere af omsorgstandplejen.

Børnerådet har tidligere, med kommentarer, tilsluttet sig, at børn skal have mulighed for at vælge det tandplejetilbud, som passer bedst til deres individuelle behov, og at der til dette tilbud bør sikres fuld økonomisk kompensation såvel i privat regi som i de tilfælde, hvor ønsket er et tandplejetilbud i en anden kommune. Begrundelsen herfor er, at der uden fuld sikring af vederlagsfrie tilbud, kan opstå en betydelig social skævhed.
Se evt. høringssvar (september 2012)

Børnerådet tilslutter sig nærværende forslags intention fra pkt. 2.1.2. om at udvide borgeres frie valg af sundhedsydelser, således at man får mulighed for at vælge det tilbud, som passer bedst til individuelle behov. For børn og unge vil oplevelsen af tryghed og tillid være af stor betydning for, hvorvidt man også som voksen vil bruge sundhedssystemet bredt set. Børnerådet arbejder generelt for børn og unges øgede handlemuligheder og retssikkerhedsmæssige forbedringer, men det kan frygtes, at der, i forhold til kvaliteten af de kommunale tilbud, i fremtiden vil ske en forringelse pga. øget brug af private tandlægetilbud.

Børnerådet problematiserer dermed en udvikling, hvor de kommunale sundhedstilbud potentielt kan blive udhulet i og med, at borgere søger private tilbud. Man kan frygte forringelse af kvaliteten ift. fx specialisering og geografisk tilgængelighed, som kendetegner de kommunale tandplejetilbud, og som er mulig, når patientgrundlaget er stort.

En sådan udvikling vil netop kunne gå ud over de børn og unge, hvor familien ikke er præget af overskud til fx at køre langt, eller som ikke har økonomisk grundlag for at vælge et privat tilbud, som vil kunne hjælpe barnet bedst muligt.

Børnerådet går derfor ind for, at hovedfokus bliver på børnene og de unges frie valg af kommunale tandplejetilbud på tværs af kommunegrænser. Dette forudsætter, at der sikres en mellemkommunal betalingsaftale, således at den ønskede kommune ikke kan afvise barnet pga. evt. ressourcemangel.

I høringsmaterialet savnes en analyse af, hvilke børn og unge, der vælger en anden ordning, og i hvor høj grad unge mellem 16 og 18 år hidtil har søgt vederlagsfri tandpleje i privat regi.
Samtidig savner Børnerådet en begrundelse for skævheden ift. tilbuddet til børn under og over 16 år. Når det drejer sig om børn under 16 år, vil være tale om tilskud på 65 % af udgifterne til barnets eget valg af forebyggende og behandlende tandpleje i privat praksis - altså hvis det ligger ud over det kommunale regi. For unge over 16 år fremgår det, at ethvert ønske om specifik tandplejetilbud - såvel kommunalt som privat - er vederlagsfrit for barnet.

Endnu engang må det påpeges, at man kan forudsige en social skævdeling, som ikke er til gavn for de børn og unge, hvor de familiemæssige forhold er økonomisk og/ eller socialt skrøbelige.


Vedr. pkt. 2.2 afvikling af kontaktpersonordningen.

Børnerådet har netop gennemført en kvalitativ undersøgelse, hvor 53 børn og unge er blevet spurgt om deres oplevelser med hospitalssystemet. Undersøgelsen forventes at blive lanceret i foråret 2017.

Fra børnene og de unges perspektiv fremgår det med tydelighed, at de savner en sammenhæng i deres behandlingsforløb, at der mangler koordinering, og at det for børnene er svært at få øje på det gode samarbejde mellem sundhedspersonalet. Et samarbejde hvor der sker tilstrækkelig overlevering af erfaring og viden omkring barnet/ den unge.

Børnerådet bakker op om, at der i hospitalssystemet skal etableres den bedst mulige løsning, så man netop kan sikre sammenhæng, kontinuitet og tryghed for børn og unge.

Børnerådet bekymrer sig dog om, at den nuværende kontaktpersonordning ikke synes at være blevet implementeret, og at der bl.a. kan spores en uvillighed eller manglende mulighed blandt sundhedspersonalet ift. at tage denne vigtige rolle på sig. Se fx Region Midtjyllands rapport om kontaktpersonsordningen.

Børnerådet kan være bekymret for, hvordan man sikrer, at aftalen om regionernes økonomi for 2017 – som beskrevet i afsnit 2.2.2. – om at indføre patientansvarlige læger i det danske sundhedssystem, reelt vil skabe tilstrækkelig sammenhæng og tryghed for børne-unge patienter, og hvorvidt der i lægestanden vil være villighed og ressourcer til at påtage sig dette ansvar i praksis.

Børnerådet savner en nærmere beskrivelse af, hvilke forventninger der skal stilles til den patientansvarlige læge, og hvordan det sundhedsfaglige system sikrer, at alle børn og unge i hospitalssystemet med tydelighed vil opleve, at netop denne læge er tilgængelig for dem og deres familie i behandlingsforløbet. Børnerådet ser det som meget vigtigt, at man prioriterer samarbejdet mellem Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner, faglige organisationer og patientforeninger højt ved implementeringen af den patientansvarlige læge.

Med venlig hilsen

Per Larsen
Formand for Børnerådet

Annette Juul Lund
Sekretariatschef