Med lovforslaget bemyndiges integrationsministeren til i en krisesituation at afvise asylansøgere ved grænsen, hvis de kommer fra et land, der er omfattet af Dublinforordningen. Denne ordning kaldes nødbremsen.
Dublinforordningens regler vil ikke kunne anvendes til at overføre asylansøgere til et andet Dublinland i perioden, hvor nødbremsen er sat i kraft jf. lovforslagets pkt. 2.4.1. Børnerådet finder en sådan situation uheldig for de asylansøgere, hvor danske myndigheder har vurderet, at et andet land er ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen. Det kan fx dreje sig om uledsagede mindreårige asylansøgere, der skal overføres til et andet Dublinland for at blive genforenet med sin familie. Der bør tages højde for sådanne situationer i lovgivningen, så børn ikke kommer i klemme.
Lovforslaget forudsætter endvidere, at der kan ske afvisning til sikre tredjelande jf. pkt. 2.4.2. Samtidig kræver indførslen af nødbremsen, at regeringen vurderer, at Dublinsamarbejdet reelt er ophørt med at fungere. Hvis Dublinsamarbejdet er ophørt med at fungere, vil det formentlig i praksis betyde, at det land, Danmark vil afvise til – fx Tyskland – er under et lignende pres som Danmark. Det vil indebære, at asylsystemet er brudt sammen, og at Tyskland derfor ikke længere kan betragtes som et sikkert tredjeland. Har Tyskland og andre Dublin-lande indført tilsvarende muligheder for at afvise asylansøgere, risikeres det, at fx familier bliver kastebolde i europæiske landes asylsystemer uden en reel mulighed for at søge asyl. Der bør derfor foretages en indgående vurdering af, hvorvidt der vil ske afvisning til et sikkert tredjeland, før nødbremsen aktiveres.
Børnerådet finder, at gennemgangen af forpligtelser jf. Børnekonventionen i lovforslagets afsnit 2.5.3. er uklar. Det er fx uklart, hvorvidt lovforslaget lægger op til, at uledsagede mindreårige asylansøgere er undtaget fra afvisning. I bemærkningerne til lovforslaget står, at ”Er et barn efterladt uden sine forældres eller en anden primær omsorgspersons beskyttelse i et fremmed land (uledsagede mindreårige), har barnets tarv dog forrang i en eventuel konflikt mellem barnets tarv og statens interesse i at kontrollere indvandringen” (egen kursiv). Børnerådet anbefaler, at det fremgår tydeligt, hvorvidt uledsagede mindreårige er undtaget. Børnerådet finder ikke, at politiet bør foretage en konkret vurdering på stedet.
I tilfælde, hvor asylansøgeren påberåber sig at være mindreårig og at have forældre eller andre nære omsorgspersoner i Danmark, bør hensynet til barnets bedste og retten til familieliv føre til, at den mindreårige ikke afvises ved grænsen. I modsat fald kunne det medføre, at en asylansøger med familie i Danmark afvises til Tyskland, hvor asylansøgeren ville blive betragtet som uledsaget. Børnerådet anbefaler, at forpligtelserne i henhold til Børnekonventionen udredes konkret i bemærkningerne til lovforslaget.
En afgørelse om afvisning skal jf. lovforslagets pkt. 2.4.4. meddeles skriftligt, fx ved at politiet udfylder en standardformular. Hvis uledsagede mindreårige ikke undtages fra afvisning anbefaler Børnerådet, at der stilles krav til, at afvisningen ikke udelukkende meddeles de mindreårige uledsagede skriftligt. Det bør sikres, at afvisningen kommunikeres i et sprog og på en måde, som den mindreårige forstår.