Børnerådet finder det positivt, at regeringen følger op på satspuljeaftalen for 2016-2019 på social og indenrigsområdet, med et lovforslag der kan styrke indsatsen for gravide med et skadeligt forbrug af rusmidler. Dermed er der fokus på at begrænse antallet af børn der fødes med alvorlige helbredsproblemer på grund af eksponering for rusmidler. Børnerådet henviser til afgivet høringssvar sept. 2015 på afrapporteringen fra den tværministerielle arbejdsgruppe om gravide med et misbrug af rusmidler.
Børnerådet vil pointere vigtigheden af, at der tages tilstrækkeligt hensyn til det ufødte barns rettigheder, og på den baggrund vil Børnerådet i alle tilfælde vægte hensynet til barnets rettigheder frem for den gravide kvindes rettigheder. Man er i Børnerådet opmærksom på de dilemmaer, der følger med et sådant fokus, bl.a. at behandling i Danmark som udgangspunkt hviler på et frivillighedsprincip, at en evt. tvangstilgang kan medføre vanskeligheder ift. motivation og tillid til et behandlings system, og at øgede muligheder for tvang kalder på øget retssikkerhedsmæssig afklaring ift. til kvinden.
De dokumenterede fysiske og psykiske skadevirkninger af rusmidler på det ufødte barn er dog så alvorlige, at Børnerådet fastholder, at det aktuelle udkast til lovforslag er mangelfuldt ift. en mulighed for – i de ganske få tilfælde, hvor andre tilgange ikke er lykkedes – at kunne tvangstilbageholde en gravid kvinde, som udsætter fosteret for overhængende fare.
Med denne tilkendegivelse er Børnerådet dog overordnet set positive over for lovforslagets indhold og har følgende kommentarer hertil:
Harmonisering af kriteriet for tilbageholdelse i sundhedslovens § 141c stk.1 og i tilbageholdelsesloven § 6 nr.1.
Børnerådet vurderer, at en harmonisering af lovgrundlaget, for indgåelse af kontrakt med gravide med såvel stof som alkoholmisbrug, er meget væsentlig ift. at sikre, at kommunerne har klarhed over deres lovgivningsmæssige handlepligt. Børnerådets ser det derfor positivt, at regelsæt inden for Sundhedsloven og i Lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere, bliver enslydende. Samtidig giver det alle kvinder inden for målgruppen, graviditet og rusmiddelforbrug, mulighed for at klage over mangel på hjælpetilbud, hvilket vil øge sandsynligheden for, at der kommer tilstrækkeligt fokus på en problematisk graviditet, som kan være til skade for barnet.
Udvidelse af kontraktperioden
Børnerådet bakker op om, at den kontrakt den gravide kvinde indgår, for eftertiden skal gælde for hele graviditetsperioden, uanset hvornår i graviditetsforløbet den indgås. Dette kan minimere risikoen for, at kvinden, efter et kortere kontraktforløb, kan afbryde behandlingen. Kvinden vil altid kunne afbryde kontrakten uden for en tilbageholdelsesperiode, men kun i tilfælde af, at det vurderes, at der ikke fortsat er overhængende fare for det ufødte barn. På den måde vil man, i højere grad end tidligere, kunne sikre et længerevarende sammenhængende behandlingsforløb.
Da kontraktindgåelsen stadig har frivillighed som fundament, vil man dog skulle være opmærksom på, at nogle kvinder evt. vil kunne blive afskrækket af at indgå kontrakt, når den skal vare graviditetsperioden igennem. Nogle af disse kvinders ufødte barn vil derfor – trods vurdering af overhængende fare for barnets udvikling – ikke sikres tilstrækkelig beskyttelse mod alvorlig eksponering for rusmidler.
Udvidelse af den enkelte – og den samlede tilbageholdelsesperiode
Mht. til lovforslaget om udvidelse af hhv. de enkelte tilbageholdelsesperioder og den samlede tilbageholdelsesperiode, vurderer Børnerådet, at dette vil give behandlingsstedet øget mulighed for at arbejde med kvindens motivation for at tage imod hjælp til beskyttelse af det ufødte barn. Børnerådet vil dog gøre opmærksom på, at hvis en gravid kvinde har indgået kontrakt tidligt i graviditeten, og hvis det er vurderet, at der har været brug for flere i tid tæt sammenhængende tilbageholdelsesperioder af 21 dage, kan den maksimale tilbageholdelsestid på 3 mdr. være nået inden graviditetens udløb. Der vil altså kunne opstå situationer, hvor kvinden inden fødslen kan afbryde behandlingen alene fordi tilbageholdelsesmuligheden er opbrugt. Det ufødte barn er i alle faser af graviditeten i en udsat position, hvis moderen har et misbrug, og Børnerådet finder det problematisk, at man ikke har lovgivningsmæssig mulighed for at gribe ind, hvis det ufødte barn fx med stor sandsynlighed vil blive født med abstinenser.
Fokus på behandlingstilbud efter fødslen
Endelig vil Børnerådet pointere at dette lovforslag bør lægge op til, at der i højere grad arbejdes på sikring af kommunens ansvar for opfølgende behandling efter fødslen. Fx omfatter Familieambulatoriets tilbud alene opfølgning på barnets udvikling indtil skolealderen og Børnerådet opfordrer til, at der sættes øget fokus på overgangen fra sundhedsloven til serviceloven, således at der sikres kontinuitet i tilgangen til den samlede families livssituation.