Børnerådet har modtaget forslag til lov om særlige tilbud om grundskoleundervisning til udenlandske børn og unge til bemærkninger. Forslaget er et af flere, der udmønter aftalen ’bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge’ mellem bl.a. regeringen og KL og skal derfor ses i sammenhæng med ændringer i bekendtgørelser og nye lovforslag. Børnerådet forudsætter, at de øvrige ændringer sendes i høring og vil kommentere de øvrige planlagte ændringer i hhv. bekendtgørelse nr. 690 af 20. juni 2014 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog og de varslede lovændringer under Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet i særskilte høringssvar.
Lovforslaget vedrører særlige tilbud til udlændinge med et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte. Lovforslaget er dog begrundet i et højt antal flygtninge og dermed et højere antal flygtningebørn, end kommunerne er vant til at rumme i de nuværende tilbud. Børnerådets kommentarer drejer sig derfor primært om flygtningebørnene.
Børnerådet anerkender, at der ligger en stor opgave hos bl.a. kommunerne i forhold til at integrere flygtninge pga. det høje antal, der kommer til Danmark i disse år. Derfor skal der også tænkes i nye løsninger i forhold til den hidtidige indsats, der har været baseret på modtagelse af et lavere antal flygtninge. Disse løsninger må dog ikke gå ud over det enkelte barns rettigheder.
Børnerådet vil indledningsvist minde om, at enhver indsats over for barnet skal baseres på en individuel vurdering af det konkrete barns behov og rettigheder. Indsatsen skal endvidere være helhedsorienteret og tage udgangspunkt i barnets bedste. Dette gælder, uanset om barnet er født i Danmark eller er kommet til landet som flygtning, som familiesammenført eller på anden vis.
Børnekonventionens artikel 28 og 29 omhandler retten til uddannelse, herunder kvaliteten heraf. Det fremgår, at Danmark skal sikre, at det enkelte barns personlighed, evner og psykiske og fysiske formåen udvikles fuldt ud. Endvidere skal Danmark implementere bestemmelserne uden nogen form for forskelsbehandling, jf. Børnekonventionens artikel 2.
Den bedst mulige trivsel og personlige og faglige udvikling af barnet har både et kort og længere sigte. Dels skal barnet trives her og nu, og dels skal barnet rustes bedst muligt til fremtiden, uanset om dette måtte være i Danmark eller i hjemlandet.
Børnerådet mener, at alle børn har ret til at modtage undervisning af en vis faglig standard, der skal fremme barnets bedst mulige personlige og faglige udvikling. Vi skal derfor stille de samme krav til kvaliteten af undervisningen af udenlandske børn, herunder børn der er flygtet, som vi tilbyder andre børn i Danmark. Derfor mener Børnerådet, at udenlandske børn, herunder flygtningebørn, også fremover skal være omfattet af folkeskoleloven og den beskyttelse og de retskrav, der følger heraf.
Det er værd at understrege, at børn, der er flygtet til Danmark, kan have oplevet traumatiske begivenheder og som følge heraf kan have et behov for særlig støtte i forhold til at kunne deltage i undervisningen. Har barnet behov for særlig støtte, skal barnet modtage denne baseret på en helhedsorienteret vurdering af barnets individuelle behov på lige fod med andre børn.
Folkeskoleloven sikrer klare rammer for undervisningen i forhold til fx timetal, lærerkvalifikationer, klasseloft og fagrække. Loven sikrer endvidere et fagligt niveau og en vis ensartethed i undervisningen på tværs af landet. Det anses for uhensigtsmæssigt, hvis undervisningen varierer markant udelukkende afhængigt af, hvor i landet barnet bor og dermed hvilket tilbud, kommunen tilbyder barnet.
Børnerådet frygter, at lovforslaget giver kommunalbestyrelsen for vide rammer i forhold til tilrettelæggelsen af undervisningens omfang og indhold. Vi ved, at kommunerne på nuværende tidspunkt allerede har meget forskellige tilgange til undervisningen af udenlandske børn, herunder børn der er flygtet. Lovforslaget vil forventeligt føre til yderligere variation ud fra lokale prioriteringer og behov med begrænset centralt tilsyn med de enkelte tilbud.
Børnerådet er bekymret over følgende:
- At der ikke stilles krav til bl.a. lærerkvalifikationer, men at kommunalbestyrelsen selv træffer beslutning herom, jf. lovforslagets § 1.
- At kommunalbestyrelsen selv kan fastsætte slut- og delmål i stedet for at følge folkeskolelovens Fælles Mål, jf. lovforslagets § 6.
- At det ikke er præciseret, hvad der ligger i, at undervisningen står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen og dermed endvidere, om børnene i praksis er rustet til at indgå i folkeskolens almindelige undervisning efter de – maksimalt - to år i de særlige tilbud.
- At det vil være svært for udenlandske børn, herunder flygtningebørn, at få ”danske” venner og lære det danske sprog, når børnene placeres i klasser udelukkende bestående af udlændinge. Det vil være en hæmsko i forhold til at blive en del af fællesskabet og dermed for integrationen på sigt.
- At unge op til 25 år kan henvises til de særlige tilbud om grundskoleundervisning og dermed indgå i undervisning inden for børnehaveklassen og 1.-9. klasse, jf. lovforslagets § 1, stk. 3. Dette potentielt store aldersspænd, hvor fx børn og unge i alderen 10-24 år er placeret i samme klasse, vil alt andet lige udfordre den pædagogiske og didaktiske tilgang.
- At kommunalbestyrelsen opkræver hel eller delvis betaling for personer under 25 år, der er ud over den undervisningspligtige alder, for at deltage i tilbuddet, jf. lovforslagets § 4. Børnekonventionens art. 28 forpligter Danmark til at gøre grunduddannelse tvungen og gratis for alle. Endvidere er danskuddannelse for voksne udlændinge gratis (se bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. § 14). Børnerådet mener ikke, at personer, der henvises til de særlige tilbud om grundskoleundervisning, skal opkræves betaling herfor, da disse personer ikke skal stilles ringere.
Det er uklart jf. lovforslagets § 12, om børnene har et alternativ til at modtage undervisning i et særligt tilbud, hvis de henvises til dette. Børnerådet vil minde om, at der kan være tale om diskrimination i forhold til at sikre retten til uddannelse, hvis uddannelsen i praksis er ringere, og der ikke er et reelt alternativ. Dette indebærer, at der fra statens side bør føres et grundigt tilsyn med kvaliteten af undervisningen, da staten i sidste ende er ansvarlig for at sikre retten til uddannelse. Børnerådet er skeptisk overfor, om det er tilstrækkeligt, at tilbuddene indgår i kvalitetsrapporterne, der skal udarbejdes hvert andet år, når der ikke stilles krav til undervisningens kvalitet i lovgivningen. Først i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet kan ministeren pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan. Det betyder, at der potentielt kan gå flere år, før der rettes op på et tilbud med en utilfredsstillende kvalitet.
I lyset heraf anbefaler Børnerådet endvidere, at klageadgangen tydeliggøres. Børnerådet mener, at der bør være klageadgang i forhold til både kommunalbestyrelsens beslutning om henvisning til et særligt tilbud om grundskoleundervisning samt i forhold til undervisningens kvalitet, dvs. om undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det vil være med til at fremme det enkelte barns retssikkerhed og ret til uddannelse.
På denne baggrund kan Børnerådet ikke støtte lovforslaget.
Børnerådet vil afslutningsvis opfordre ministeriet til i fremtidige lovforslag at forholde sig til Danmarks internationale forpligtelser, herunder bl.a. til Børnekonventionen.