Børnerådet har forståelse for, at når PET vurderer, at et barn kan være til fare for Danmarks sikkerhed, vil barnet blive udelukket fra optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i en nærmere angiven periode. Børnerådet mener, det er afgørende, at der i denne periode sættes ind over for barnet med kriminalpræventive og sociale tiltag.
Børnerådet finder det dog bekymrende, som vi også har udtrykt det i et tidligere høringssvar (se høringssvaret her), at et barn eller en ung, som er sigtet for en forbrydelse, kan udelukkes fra at erhverve indfødsret. I sådan et tilfælde er barnet/den unge udelukkende under mistanke, men er ikke dømt endnu.
Et centralt princip i den danske retsstat er, at enhver, som er mistænkt for en forbrydelse, er uskyldig, indtil det modsatte er bevist for en kompetent og uafhængig domstol. Børnerådet mener derfor, at denne situation ikke bør føre til, at barnet/ den unge kan udelukkes fra at erhverve indfødsret som biperson.
Børnerådet er endvidere bekymret for, om en sådan udelukkelse kan medføre, at barnet som 18-årig kan udvises af landet.
Vi kan derfor ikke tilslutte os denne del af forslaget.
Derudover er Børnerådet bekymret for, at hvis den ene forælder ikke samtykker, selvom den anden forælder og barnet selv ønsker indfødsret, så vil barnet ikke kunne opnå indfødsret. Her bør barnets mening vægtes, og der bør ske inddragelse af barnet, som det er tilkendegivet i Børnekonventionens art. 12. Hensynet til barnets bedste efter art. 3 bør veje højere end en forælders modvilje mod at give samtykke.
Man må formode, at i skilsmisser med højkonflikt vil betydningen af et manglende samtykke kunne komme barnet til skade, hvis det ikke opnår indfødsret. Børnerådet foreslår, at der tilføjes, at den anden forældremyndighedsindehaver som udgangspunkt skal give samtykke, men at hensynet til barnets bedste, herunder at barnet selv ønsker optagelse, kan medføre, at et sådant samtykke ikke kræves.