Børnerådet savner i lovforslaget et grundlag for at vurdere, hvorledes den tilsvarende ændring i straffeloven i 2007 vedr. personer i fængsler og arresthuse i praksis har haft den tilsigtede effekt. Børnerådet er på den baggrund bekymret for lovforslagets proportionalitet, dvs. om kriminaliseringen står mål med, hvor mange unge, der uretmæssig besidder en mobiltelefon med henblik på at modvirke politiets efterforskning. Børnerådet er skeptisk over for en øget kriminalisering, hvor flere unge kan straffes for uretmæssig besiddelse af mobiltelefoner, hvor hensigten ikke er at modvirke en efterforskning.
De unges besiddelse af mobiltelefoner kan skyldes en række faktorer, såsom ønsket om at bevare kontakten med familie og venner. I den forbindelse vil Børnerådet minde om, at unge, der er frihedsberøvet, i udgangspunktet har ret til at opretholde kontakten med deres familie, bortset fra under særlige omstændigheder, jf. Børnekonventionens art. 37 litra c. Der påhviler derfor de sikrede og særligt sikrede institutioner et ansvar for at sikre, at de unge, der ikke må besidde mobiltelefoner, kan opretholde denne kontakt gennem telefontider m.v., som i praksis opfylder de unges behov.
Børnerådet vil minde om, at resocialisering af barnet skal være et primært mål, jf. Børnekonventionens art. 40. Børnerådet tvivler på, at en straf for uretmæssigt at besidde en mobiltelefon vil hjælpe den unges resocialisering.