Børnerådet er for at lempe betingelserne for adoption uden samtykke, når det vurderes at være til barnets bedste

Børnerådet er som udgangspunkt for en lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke, når det vurderes at være til barnets bedste at tvangsbortadoptere, da det giver mulighed for stabilitet og tryghed i opvæksten.

 Børnerådet vil dog i denne forbindelse fremhæve følgende:

• En adoption uden samtykke forudsætter barnets ønske om adoption, hvis barnet er modent til at udtrykke sine ønsker, samt at det ud fra de pågældende forhold og barnets behov vurderes at være til barnets bedste. Børnerådet bifalder derfor, at det i bemærkningerne til forslaget angives, at barnets forhold skal belyses grundigt.
  
  
• Barnet skal have mulighed for og støttes i, at relationen til de biologiske forældre bevares. Hvis barnet ønsker det på et senere tidspunkt, skal der være mulighed for, at kontakten til de biologiske forældre genoptages. Begge betinges af, at kontakten er til barnets bedste. Børnerådet foreslår, at ”Helt særlige tilfælde” bør omfatte barnets ret til samvær med oprindelige slægtninge efter barnets anmodning. Barnet skal altså også kunne anmode om samvær.
  
  
• At barnet sikres mulighed for indsigt i sin anbringelses- og livshistorie på et hvilket som helst tidspunkt, barnet måtte ønske at undersøge det nærmere. Når barnet får en ny familie, er det særdeles vigtigt at bevare barnets hidtidige historie på et tilgængeligt sted, hvis barnet skulle ønske at tilegne sig viden herom.
  
  
• At det sikres, at barnet får tilstrækkelige oplysninger om adoptionsårsagen, når barnet er modent til det. Oplysninger, som indeholder et minimum af belastning for barnet. Det vil sige, at det sikres, at barnet får fortalt, at de biologiske forældre havde et ønske om at tage sig af barnet, men at de biologiske forældre desværre ikke var i stand til det. Oplysningerne kan med fordel udvides i takt med øgningen af barnets modenhed.
  
  
• At det sikres, at barnet kan opnå den rette støtte og hjælp fra adoptivforældrene, samt at der stilles ekstern rådgivning til rådighed for adoptivforældrene. Børn, som har været udsat for omfattende omsorgssvigt, vil gennem tiden have skiftende, forskelligartede behov for støtte, og det bør imødekommes, at adoptivforældrene kan få behov for ekstra støtte. I den forbindelse kan der med fordel gøres brug af en forebyggende indsats.