Børnerådet anerkender som udgangspunkt behovet for rationel udnyttelse af ressourcerne i sundhedsvæsenet i den generelle hensigt at styrke tandplejen på børne- og ungeområdet. Videre kan rådet helt tilslutte sig, at fritvalgsordningen for de 16 og 17 årige fortsættes uændret.
Rådet finder det imidlertid utilfredsstillende, at forslaget om bortfald af fritvalgsordningen for de 0 - 15 årige alene tager afsæt i økonomiske og administrative betragtninger.
Hensynet til kvalitet i tandplejen omtales ikke, og spørgsmålet om muligheden for skifte til anden tandlæge inden for den kommunale ordning samt om klagemuligheder behandles heller ikke i bemærkningerne til forslaget.
Børnerådet opfordrer til, at disse emner behandles grundigt i bemærkningerne til forslaget.
Ad § 1, nr. 3 vedr. sundhedslovens § 131, stk. 2: Med forslaget bortfalder de 0 - 15 åriges mulighed for at vælge privat tandlægepraksis i tandplejen. Der henvises i bemærkningerne til, at muligheden i dag anvendes i yderst begrænset omfang.
Børnerådet savner imidlertid en mere præcis opgørelse af antallet samt en analyse af hvilke børn og unge, der vælger en anden ordning, og med hvilken begrundelse.
Det er Børnerådets indtryk, at procedurerne ved manglende fremmøde i tandplejen er forsvarlige og i praksis opfølges med bekymringssamtaler i SSD-regi, underretning til socialforvaltning etc. Fører bortfaldet af valgmulighed imidlertid til øget manglende fremmøde, kan den ret begrænsede besparelse ved forslaget hurtigt blive opvejet af øgede udgifter til de omtalte opfølgende tiltag.
Videre omtales det i bemærkningerne i 2.1.2., at ændringerne naturligvis ikke hindrer den enkelte i at søge tandpleje i privat praksis, blot vil dette nu medføre fuld egenbetaling. Dette kan efter Børnerådets opfattelse medføre en betydelig social skævhed, idet alene de børn og unge, hvis forældre har den økonomiske formåen, vil kunne benytte denne mulighed.
Ad § 1, nr. 6 vedr. sundhedslovens § 248, stk. 2: Med forslaget bortfalder den mellemkommunale betaling, således at behandlerkommunen afholder udgiften.
Børnerådet finder, at muligheden for at søge behandling på en anden kommunes tandklinik herved i realiteten forringes væsentligt, fordi modtagende kommune med henvisning til sundhedslovens § 129 om kapacitetsproblemer vil kunne afvise at tage imod barnet/den unge.
Som ovenfor savner Børnerådet en nærmere opgørelse over antallet af børn og unge, der søger over kommunegrænsen for at søge denne behandling, hvad der karakteriserer dem og deres motiver, for herved nærmere at kunne vurdere betydningen af ændringen.
Børnerådet tilslutter sig forslagene med de vedhæftede kommentarer og under forudsætning af, at der fremskaffes den ønskede dokumentation.