- Forside /
- FN-konvention /
- Spørgsmål og svar /
- Hvornår fik børn
11. Hvornår fik børn rettigheder?
FN’s Børnekonvention blev som sagt først udarbejdet i 1989. Men historien om børns rettigheder er længere:
1924: Folkeforbundet (det tidligere FN) vedtager fem artikler om børns rettigheder. De bliver en del af ”Geneve-deklarationen”, der er et sæt af regler om menneskers rettigheder.
1948: ”Geneve-deklarationen” revideres, dvs. bliver omarbejdet og FN’s generalforsamling vedtager ”Verdenserklæringen om Menneskerettighederne”, der indeholder alle menneskers – både børns og voksnes – rettigheder.
1950: Europarådet vedtager ”Konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder”, som bl.a. handler om børns og unges retsstilling og om undervisning.
1959: FN’s generalforsamling vedtager ”Erklæringen om Barnets Rettigheder” Den indeholder 10 artikler, der handler om børns rettigheder.
1961: Europarådet vedtager ”Den europæiske Socialpagt”, der bl.a. skal beskytte børn og unge mod social og økonomisk udnyttelse, fx børnearbejde.
1966: FN’s generalforsamling vedtager to konventioner om menneskerettigheder: ”Konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle Rettigheder” og ”Konventionen om borgerlige og politiske Rettigheder”. Begge konventioner slår fast, at børn har en række grundlæggende rettigheder.
1971: FN’s generalforsamling vedtager en konvention om racediskrimination.
1979: I 1979 er det International Børneår, og Polen foreslår, at der ud fra ”Erklæringen om Barnets Rettigheder” bliver udarbejdet en konvention om barnets rettigheder.
1980: FN’s menneskerettighedskommission nedsætter en arbejdsgruppe med repræsentanter for 43 lande til at skrive et udkast til ”Konventionen om Barnets Rettigheder”.
1983: 50 frivillige og ikke-statslige organisationer (NGO’er), der arbejder med børns vilkår, går sammen om at udarbejde ideer og forslag til den arbejdsgruppe, der arbejder på at skrive et udkast til Børnekonventionen.
1989: Den 20. november – på 20 års dagen for vedtagelsen af ”Erklæringen om Barnets Rettigheder” vedtager FNs generalforsamling ”Konventionen om Barnets Rettigheder”.
1990: ”Konventionen om Barnets Rettigheder” gælder fra den 2. september efter at være blevet ratificeret af 20 stater.
1991: Den 19. juli ratificerer Danmark som det 94. land ”Konventionen om Barnets Rettigheder”.
1993: Danmark sender sin første rapport om danske børns forhold til Børnekomitéen i august. (se spørgsmål 8).
1998: Danmark sender sin anden rapport om danske børns forhold til Børnekomitéen i august.
1999: Børnekonventionen fylder 10 år.
2003: Danmark skal senest den 17. august 2003 sende sin tredje rapport om danske børns forhold til Børnekomitéen.