59. I følge artikel 9 skal staten bl.a. respektere retten for et barn, der er adskilt fra den ene forældre, til at opretholde regelmæssig personlig forbindelse og direkte kontakt med begge forældre undtagen, hvis det strider mod barnets bedste.
60. Ca. hvert 3. danske barn vil i løbet af dets opvækst opleve, at den familie han/hun bliver født ind i bliver opløst på grund af forældrenes skilsmisse. Erfaringen har vist, at de fleste børn tilpasser sig de nye rammer for familielivet. Om dette sker med eller uden varige mén på sjælen afhænger afgørende af måden, hvorpå familiens opsplitning foregår. Viser forældrene hinanden respekt, solidaritet og vilje til kommunikation - eller er processen konfliktfyldt, præget af beskyldninger og dårlig kommunikation. Der er behov for kritisk at vurdere, om de offentlige myndigheder støtter processen således, at såvel forældremyndigheds- som samværsspørgsmålet behandles med udgangspunkt i barnets bedste, barnets deltagelse i processen og med behørig respekt for barnets ret til at opretholde regelmæssig personlig forbindelse og direkte kontakt med begge forældre.
61. De sidste 15 års udvikling i regler for behandling af forældremyndigheds- og samværskonflikter er karakteriseret ved:
- øget ligestilling af ægteskab og ugifte par ved ophævelse af samliv,
- styrkelse af den ugifte faders rettigheder,
- styrkelse af barnets mulighed for kontakt til begge forældre,
- øget fokus på barnets bedste i såvel lovgivning som i den praktiske sagsbehandling,
- styrkelse af børns mulighed for at komme til orde,
- styrkelse af rådgivningsfunktionen overfor såvel forældre som børn.
62. Det er et generelt indtryk, at udviklingen i Danmark er i en omstillingsfase, når det gælder behandling af forældremyndigheds- og samværssager i retning af større inddragelse af fædre. Mange fædre tager et større ansvar for den daglige børneomsorg og kræver større ligestilling med mødrene ved tildeling af forældremyndighed og samvær. Mange mødre finder, at de fortsat tager det største ansvar for børneomsorgen og efterlyser, at fædrene viser større vilje til ansvar, før de tildeles lige rettigheder. Ugifte fædres ret til opnåelse af samvær har synliggjort et nyt konfliktområde. Begge parter er flittige til at påberåbe sig hensynet til barnets rettigheder med henvisning til Børnekonventionen - til fremme af egne interesser.
63. Langt de fleste forældre når selv - eller med støtte fra statsamtet - frem til enighed om forældremyndighed og samvær. I et begrænset antal sager er konflikterne meget omfattende og fastlåste. Disse sager præger i høj grad den offentlige debat i Danmark bl.a. med hensyn til måden myndighederne håndterer børns forhold i samlivskonflikter på. Debatten gør indtryk på politikere og de centrale og decentrale forvaltningsmyndigheder. Bl.a. har Civilretsdirektoratet styrket sin vejledning af statsamterne i håndtering af disse sager.
64. Børnerådet mener ikke, at barnets bedste og barnets ret til at udtrykke sin mening står tilstrækkelig i centrum i statsamternes sagsbehandling og skal i det følgende pege på en række problemer og forslag til ændringer: - Der bør heller ikke på dette område være en fast aldersgrænse for hvornår barnet har ret til at fremføre sin mening forud for en afgørelse om forældremyndighed og samvær. Om et barn er i stand til, eller har behov for at udtrykke sin mening om forhold i dets nære liv, er ikke bundet til en specifik aldersgrænse, men alene bundet til sagens karakter og barnets modenhed. Dette er allerede praksis i nogle statsamter, men bør gælde i hele landet og kan sikres gennem en ændret lovgivning.
- Den konkrete samtale med børn forud for en afgørelse foretages i ca. halvdelen af statsamterne af den juridiske sagsbehandler og i ca. halvdelen af statsamterne anvendes personer med børnesagkyndig ekspertise. Børnerådet finder det betænkeligt, at en så vigtig samtale gennemføres af personer uden grundlæggende uddannelse om børns psykiske udvikling og dialog med børn. Børnerådet anbefaler derfor at alle disse samtaler foretages af - eller i tæt samarbejde med - en børnesagkyndig person.
- Som hovedregel tilbydes kun forældre, som er uenige om fordeling af forældremyndighed og samvær børnesagkyndig rådgivning. Det er imidlertid Børnerådets opfattelse, at samfundet kan spille en stærkere positiv rolle, end det sker nu, for børn i familier med samlivskriser. Det kan ske dels som mægler mellem forældrene og dels ved på et tidligt tidspunkt sammen med forældrene at drøfte deres planer for børnene. Børnerådet mener, det vil styrke barnets placering i processen mod samlivsophør hvis alle forældre deltager i en tidlig rådgivning og at rådgivningen gøres obligatorisk.
- Når børn tilbydes rådgivning sker det oftest gennem forældrene. D.v.s. forældrene vurderer om deres børn har behov for rådgivning. Når forældre afslår på deres børns vegne, kan det både være af hensyn til barnets bedste, men det kan ikke undgås i mange tilfælde, at barnets bedste bliver sammenblandet med den enkelte forældres personlige interesse. Det er Børnerådets opfattelse at alle børn, også i de familier hvor forældrene er enige om alt, skal tilbydes en rådgivningssamtale. Formidlingen heraf skal ske direkte til barnet. Afhængig af barnets alder, sagens karakter og lokale forhold skal denne rådgivningssamtale kunne finde sted i barnets daglige rammer f.eks. dagtilbud, skole, eller i et egentligt rådgivningsregi.
- Danske børn er ikke informeret om deres ret til at få rådgivning i forbindelse med forældrenes samlivskrise. Det er Børnerådets opfattelse, at statsamterne bør lave en særskilt oplysningsindsats for børn med henblik på at synliggøre denne rådgivning.
- Nogle børn modsætter sig samvær med en forældre på baggrund af egne ønsker og behov. Andre børn modsætter sig på baggrund af succesfuld manipulation fra den anden forældre. Når børn eller forældre fysisk modsætter sig gennemførelse af et samvær, kan barnet blive afhentet ved politiets hjælp. Der er eksempler på, at børn gentagende gange, mod deres vilje, er blevet hentet med politiets hjælp. Børnerådet ser et stort behov for, at staten analyserer disse sager med henblik på en vurdering af om barnets bedste og ret til medindflydelse er tilgodeset i lovgivningen og i praksis.
- Gennem de sidste 15 år er nye samværsordninger blevet mere udbredt. Børnerådet ser et behov for en løbende evaluering af børns oplevelser af forskellige samværsordninger. En sådan viden bør være et vigtigt grundlag for såvel rådgivning som afgørelser i fremtidige samværssager.
|
