Uddannelsesstyrelsen
Juridisk kontor for almene uddannelser
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K

Udkast til ændring af lov om folkeskolen (bedre indskoling og styrkelse af fagligheden)

Generelle bemærkninger til udkastet

Efter Børnerådets opfattelse tilgodeser det samlede lovforslag en række af de indvendinger, der siden 1994 har været rettet mod nogle af forholdene i folkeskolen. Her tænkes specielt på kritikken af danske elevers faglige niveau, som det fremstår i internationale sammenligninger. Børnerådet kan tilslutte sig intentionerne bag lovforslaget om at styrke det faglige niveau i en række fag, og kæder dette sammen med ønskerne om, at skolen skal bidrage til at bryde negativ social arv. I et stadig mere komplekst samfund skal skolen uddanne elever som både har de faglige kundskaber i orden og som samtidig evner at omstille sig og søge ny læring.
Børnerådet skal dog samtidig fastslå, at flere timer alene ikke gør det. Sammenhængen mellem flere timer og bedre faglige resultater (karakterer) er ikke signifikant. Der er også brug for at styrke omstillingen af undervisningen fra traditionel klasseundervisning til andre former, som fx værkstedsundervisning, som styrker læringsprocesserne hos flere børn. Uden denne indsats frygter Børnerådet at bogligt mindre stærke børn risikerer at få større vanskeligheder med at hænge på.
Børnerådet skal samtidig advare mod, at skoledagen for de mindste børn (bh.kl., 1. og 2. klassetrin) forlænges væsentligt mere, af hensyn til børnenes mulighed for at kunne lege og beskæftige sig med andet end skolearbejde. Det er i den forbindelse afgørende, at SFO får bedre muligheder for at være en inspirerende ramme om børnenes fritid. Børnerådet savner f.eks. en nærmere beskrivelse af skolens forpligtelse til at styrke børnenes fysiske udfoldelser i SFO.

Børnerådet er tilfreds med at det blandt forligspartierne er aftalt, at indsatsen for et bedre studiemiljø for elever skal styrkes, bl.a. gennem en mere målrettet indsats mod mobning etc. Vi hæfter os i den forbindelse ved nyformuleringen af §10, stk. 4 og 5 og § 40, stk. 3, som signalerer at skolens formål er elevernes dannelse i bred forstand, hvilket må indebære en mere synlig fokus på de vilkår som god læring forudsætter. Børnerådet påskønner, at der i satspuljeforliget er afsat 15 mio. kr. til lektielæsning, men savner mere håndfaste forpligtelser i lovforslaget til implementering af ambitionerne om en mere rummelig skole og en skole uden udstødning og mobning. Der er efter Børnerådets opfattelse ikke tvivl om, at ansvaret for hele skolens virksomhed ligger hos skolens ledelse, om end dette ansvar skal forvaltes i et samarbejde med alle skolens aktører. Børnerådet har hæftet sig ved, at undervisningsministeren vil igangsætte en kampagne. En sådan kampagne bør efter vores opfattelse baseres på en regulær strategi, hvis målsætning foruden at fastslå ansvarsplaceringen bør fokusere på de handlinger, som elever, skole og forældre kan iværksætte for at styrke et godt psykisk undervisningsmiljø.

Børnerådet beklager, at det ikke er lykkedes at gennemføre større nytænkning omkring indskolingen. Vi har hæftet os ved, at børnehaveklassen skal indholdsbeskrives og målsættes, hvilket både kan styrke klassen, men også berøve den dens betydning som legeområde. Børnerådet ønsker i den sammenhæng øget adgang til at gennemføre holddannelse på tværs af børnehaveklasse, 1. og 2. klassetrin, og samarbejde med SFO under fleksibel anvendelse af alle medarbejderressourcer, lærere såvel som pædagoger. Børnerådet anbefaler i denne sammenhæng, at kravene til undervisernes kvalifikationer opblødes, så lærere og pædagoger kan samarbejde mere tvangfrit.

Endelig beklager Børnerådet, at folkeskolens muligheder for at beskæftige sig med spørgsmål, som generelt bidrager til elevernes alsidige personlige udvikling synes svækket, idet klassens tid indskrænkes, samtidig med at denne tid i forvejen skal anvendes til undervisning i færdselslære, sundheds- og seksualundervisning, familiekundskab samt uddannelses- erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering.

Kommentarer til lovforslagets enkelte paragraffer

Forslag 3
Børnerådet anerkender betydningen af at styrke engelsk som første fremmedsprog, og finder at tidligere debut kan styrke ønsket.

Forslag 9
Børnerådet anerkender den inspiration som projekt Klare Mål har indebåret for tilrettelæggelsen af undervisningen, men finder det ikke godtgjort at bindende trinmål yderligere vil styrke en større faglighed. Børnerådet er tilfreds med at folkeskolens slutmål bevares uændret, men finder at bindende trinmål kan risikere at svække den fleksibilitet, som den enkelte skole og lærerteamet bør have for at kunne tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i eleverne behov og nærområdets vilkår. Børnerådet er dog tilfreds med at undervisningsministeren kan udsende vejledninger om, hvorledes elevernes alsidige personlige udvikling fokuseres i undervisningen, og anbefaler, at sådanne vejledninger udarbejdes.

Forslag 10
Børnerådet er tilfreds med, at børnehaveklassen søges tættere integreret med både 1. og 2. klassetrin samt SFO. Børnerådet skal anbefale, at regler for indhold og mål for børnehaveklassen udarbejdes i respekt for børns behov for tid uden voksenstrukturering og overvågning, hvor der er plads til leg og selvorganiserede aktiviteter. Børnerådet ønsker at børnehaveklassens indholdsbeskrivelse skal fokusere på kreative musiske aktiviteter, styrkelse af sociale kompetencer gennem leg og planlagte aktiviteter, bevægelsesaktiviteter, naturoplevelser og sproglig opmærksomhed.

Forslag 14
Dette og en række andre forslag tager sigte på at styrke de kommunale myndigheders og skolernes selvbestemmelse i en række forhold, herunder skoleårets længde mv. Børnerådet er principielt enig i at overlade denne type beslutninger til lokale myndigheder, men ønsker i nogle tilfælde, at der af hensyn til børnene formuleres nogle værn. Se nærmere herom i kommentaren til forslagene 15 og 28.

Forslag 15
Forslaget følger af ønsket om større lokal frihed til at fastsætte undervisningstimetal og ønsket om at arbejde med årsnormer for fag/fagblokke. Børnerådet hilser begge ideer velkomne, idet det muliggør en mere fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen. Børnerådet skal dog samtidig, af hensyn til de mindste skolebørns behov for et fritidsliv ved siden af skolen, foreslå at den daglige undervisningstid for børnehaveklasse, 1. og 2. klassetrin ikke forhøjes. Se også forslag 28.

Forslag 16
Børnerådet anbefaler at der lokalt skal fastsættes årlige minimumstimetal til klassens tid.

Forslag 20
Forslaget fremsættes for at gøre muligheden for samdrift permanent. Børnerådet finder ikke umiddelbart, at der er behov for at svække forældreindflydelsen i dagtilbud, hvorfor vi ikke kan anbefale samdrift i større omfang. Vi er dog tilfredse med at forslag herom skal fremsættes og dermed godkendes af forældrebestyrelserne i hhv. dagtilbud og skoler, for at kunne behandles af kommunalbestyrelsen.

Forslag 21 og 22
Børnerådet kan anbefale at adgangen til holddannelse udvides for 1.-7. klassetrin, idet det synes godtgjort, at det kan bidrage til en mere fleksibel undervisning på tværs af klasser i både større og mindre grupper. Børnerådet er tilfreds med, at den løbende evaluering ikke i sig selv kan begrunde en holddannelse, og at holddannelse på grundlag af løbende evaluering tidligst kan ske efter skoleårets begyndelse. Børnerådet finder ikke, at der kan skabes rammer for en varig niveaudeling alene på grundlag af standpunktskarakterer og anden evaluering.

Forslag 28
Børnerådet er principielt tilhænger af større lokal frihed til at fastsætte visse bestemmelser, herunder også skoledagens længde, men ønsker dog samtidig af hensyn til børnene, at der fastsættes daglige og ugentlige undervisningstimetal for de mindste børns skolegang (børnehaveklasse, 1. og 2. klassetrin) jf. også forslag 14 og 15.

Med venlig hilsen
Klaus Wilmann, formand for Børnerådet
Bente Ingvarsen, sekretariatschef