Tilmeld til nyhedsbrevTip en venEnglish
Indenrigsministeriet, Udlændingeafdelingen
Slotsholmsgade 6
1216 København K

8. november 2001

Høringssvar vedr. Indenrigsministeriets udkast til forslag til Lov om ændring af udlændingeloven med flere love (Behandlingen af sager vedrørende uledsagede mindreårige asylansøgere)

Børnerådet ser lovforslaget som en forbedring for de uledsagede mindreårige asylansøgere. Lovforslaget vil blandt andet medføre, at sagsbehandlingstiden bliver kortere og dermed mindre belastende for de børn, som opnår opholdstilladelse uden forudgående asylbehandling. Desuden vil det skabe større tryghed for barnet, at der knyttes en fast repræsentant til barnet gennem forløbet, først en bisidder, så en repræsentant og dernæst en midlertidig forældremyndighedsindehaver. Endelig er det meget positivt, at der er sat øget fokus på inddragelsen af barnet i beslutningerne vedrørende dets egen situation og fremtid, således som det fremgår af artikel 12 i Konventionen om barnets rettigheder (BK).

Generelle bemærkninger til lovforslaget:
Børnerådet vil påpege vigtigheden af, at det sikres at de politifolk, som afhører barnet, er kompetente til at samtale med børn med anden etnisk baggrund.

Det er positivt, at der er tiltag til, at aldersgrænserne blødes op med modenhedsvurderinger. Jf. artikel 5 i BK. Dog bør det sikres, at disse vurderinger udføres af kompetente personer.

Godt at bisidderordningen opretholdes.

Godt at der gives mulighed for at bisidderen kan fortsætte parallelt med repræsentanten - det giver barnet tryghed og kontinuitet.

Der er både fordele og ulemper ved at vælge, at der ikke skal ydes vederlag. En fordel er, at det giver øget mulighed for personligt engagement, hvis repræsentanten motiveres af lyst. Til gengæld er der risiko for, at det kan give rekrutteringsproblemer, hvis arbejdet er ulønnet. Fx vil mange personer ikke melde sig, hvis der ikke er lønkompensation for tabt arbejdstid, idet mange møder holdes i arbejdstiden.

Godt at barnet fortsat har to kontaktpersoner i børnecentret.

Godt at barnet oplyses om, at det kan fastholde sin asylansøgning, selvom det har opnået opholdstilladelse, men barnet bør også sikres kompetent, juridisk hjælp til at vurdere, om det skal fastholde asylansøgningen.

Godt at barnet har mulighed for at vende tilbage til hjemlandet på prøve i op til 2 år, jf. UL § 17.

Godt at der findes mulighed for familiesammenføring.

Godt at Udlændingestyrelsen skal indhente oplysninger om barnets behov i forbindelse med afgørelse af boligplacering, og at der lægges op til at inddrage barnet selv. Det bør præciseres, at hensynet til barnet skal veje tungere end et eventuelt hensyn til boligkvoter.


Bemærkninger til punkterne i lovforslaget:
Forkortelser: UL = Udlændingeloven, IL = Integrationsloven

Punkt i lovforslaget : §1, pkt. 3, UL, § 9a, stk. 1
Positive bemærkninger:
Godt at børn under 15 automatisk får opholdstilladelse og dermed undgår en langvarig asylprocedure

Negative bemærkninger:
Problematisk at barnet i op til 3 år kan miste sin opholdstilladelse, hvis forældrene findes.Dog formildende, at der i sådanne tilfælde tages hensyn til barnets tilhørsforhold til det danske samfund, tilknytningen til herboende personer, varigheden af barnets ophold her i landet samt barnets alder og helbredstilstand, jf. §26 i UL.

Forslag til forbedringer:
Et væsentligt hensyn er også hvorvidt barnet selv har vigtige argumenter for at blive i Danmark. Her bør der sørges for, at det i praksis ikke skader barnets sag, at det har medvirket positivt til, at forældrene er blevet fundet.


Punkt i lovforslaget : §1, pkt. 3, UL, § 9a, stk. 2
Positive bemærkninger:
Godt at børn over 15 og under 18 kan få automatisk opholdstilladelse, hvis en asylbehandling kan være til skade for barnet.

Negative bemærkninger:
Ingen

Forslag til forbedringer:
Ingen




Punkt i lovforslaget : §1, pkt. 3, UL, § 9a, stk.
Positive bemærkninger:
Godt at børn over 15 og under 18 kan få opholdstilladelse, hvis det kan komme i en reel nødsituation ved tilbagevenden til hjemlandet.

Negative bemærkninger:
Ingen

Forslag til forbedringer:
Der bør skabes en helhedsvurdering af barnets situation. Herunder de praktiske muligheder for at vende tilbage og leve trygt i hjemlandet.


Punkt i lovforslaget : §1, pkt. 19, UL, § 56a
Positive bemærkninger:
Godt at barnet får en repræsentant, så snart det er konstateret, at der er tale om en uledsaget mindreårig asylansøger.Godt at statsamtet skal tage det med i sin vurdering, hvis en anden person end den, som en organisation har udpege, melder sig som repræsentant.Godt at det gennem kursusvirksomhed og skriftligt informationsmateriale sikres, at repræsentanten er kompetent.

Negative bemærkninger:
Ingen

Forslag til forbedringer:
Det er vigtigt, at barnet har tillid til, at repræsentanten varetager dets interesser. Repræsentanten må fx ikke samtidig repræsentere andre personers, organisationers eller institutioners interesser.


Punkt i lovforslaget : §1, pkt. 19, UL, § 56a, stk. 2
Positive bemærkninger:
Godt at der skal finde en samtale sted med barnet, som er over 12 år og kan finde sted, hvis barnet er under 12 år, men modent til det.

Negative bemærkninger:
Ingen

Forslag til forbedringer:
Under samtalen skal barnet spørges om sine ønsker mht. en repræsentant.


Punkt i lovforslaget : §1, pkt. 19, UL, § 56a, stk. 3
Positive bemærkninger:
Godt at statsamtet kan ændre en afgørelse om udpegning af en repræsentant, hvis ændringen er bedst for barnet.

Negative bemærkninger:
Ingen

Forslag til forbedringer:
Ingen


Punkt i lovforslaget : §1, pkt. 19, UL, § 56a, stk. 6
Positive bemærkninger:
Godt at der udpeges en midlertidig forældremyndighedsindehaver, når barnet har fået opholdstilladelse.Godt at denne er den samme som repræsentanten, hvis barnet og Statsamtet kan enes om dette.

Negative bemærkninger:
Ingen

Forslag til forbedringer:
Der bør gives mulighed for, at 15-17 årige kan fravælge at have en forældremyndigheds-indehaver, hvis de føler sig kompetente til at klare sig selv.


Punkt i lovforslaget:: §1, pkt. 19, UL, § 56a, stk. 7
Positive bemærkninger:
Godt at Udlændingestyrelsen skal sørge for, at barnet får en advokat.

Negative bemærkninger:
Ingen

Forslag til forbedringer:
Advokaten bør være særligt kompetent til at tage sig af etniske børn.


Punkt i lovforslaget : §1, pkt. 19, UL, § 56a, stk. 8
Positive bemærkninger:
Godt at Udlændingestyrelsen skal eftersøge barnets forældre.

Negative bemærkninger:
Det er betænkeligt, at der åbnes mulighed for, at eftersøgningen kan foretages med repræsentantens samtykke, men uden barnets samtykke, hvis det skyldes barnets aktive ønske om ikke at genoptage kontakten med forældrene.

Forslag til forbedringer:
Ingen

Med venlig hilsen

Klaus Wilmann
formand

Lene Hansen
fuldmægtig
Logo Vesterbrogade 35
1620 København V
Tlf. 3378 3300
Fax 3378 3301
E-mail: brd@brd.dk