- Forside /
- Nyt fra Børnerådet /
- Høringssvar /
- 2000 /
- Høringssvar 2000 - 06
Undervisningsministeriet 26. april 2000
Høringssvar til forslag til lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø
I bemærkningerne til lovforslaget siges indledningsvis, at et motiv til fremlæggelse er opfordring fra børnenes parlamentariske dag i folketinget den 22. marts 1999.Dette er prisværdigt. I de samme bemærkninger siges det også, at lovforslaget ingen økonomiske konsekvenser får - samt at forslaget antages at ligge langt fra, hvad andre har argumenteret for på dette område. Børnerådet hører til i gruppen, der har forslået en arbejdsmiljølov for børn - og det foreliggende lovforslag ligger langt fra Børnerådets anbefalinger.
Børnerådet har på sit møde den 13. april d.å. drøftet lovudkastet og har fundet anledning til følgende bemærkninger:
Generelle kommentarer
Børnerådet er enige i, at elevers og studerendes undervisningsmiljø bør lovsikres. Det sker imidlertidig ikke i det foreliggende lovforslag. Lovforslaget er kun en rammelov med et rent politisk sigte svarende til en hensigtserklæring. Lovforslaget indeholder ingen kvalitative mål for, hvad der menes med et sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt miljø. Det er endvidere beklageligt, at loven ikke giver hjemmel til, at der kan udarbejdes fælles standarder for et godt undervisningsmiljø - tværtimod fremgår det af bemærkningerne, at fælles standarder heller ikke er hensigten. Lovforslaget kan dermed få den modsatte effekt, at processen for at skabe et bedre undervisningsmiljø går i stå.
Dertil kommer, at lovforslagets målgruppe kun er skoleelever og studerende - og ikke børn i dag- og døgninstitutioner - selvom der også på dette felt er et stort behov for lovregulering. Vi mener derfor, at et lovinitiativ om børn og unges institutions- og studiemiljø bør være en tværministeriel opgave.
På baggrund af ovenstående bemærkninger kan Børnerådet samlet set ikke anbefale lovforslaget i dets nuværende form.
Konkrete kommentarer til lovforslaget
§ 1. stk. 3
'Eleverne og de studerende m.fl. skal medvirke til og samarbejde med ledelsen om, at tilvejebringe og opretholde et godt undervisningsmiljøog herunder bidrage til, at de foranstaltninger, der træffes for at fremme et godt undervisningsmiljø, virker efter deres hensigt.'
Efter Børnerådets opfattelse ligger ansvaret for at 'tilvejebringe og opretholde et godt undervisningsmiljø' først og fremmest hos uddannelsesstedets ledelse. Lovens formål bør være af beskyttelsesmæssig art - og de studerende er dermed først og fremmest rettighedsobjekter. Hvis der med forslaget menes, at eleverne er medansvarlige på niveau med skoleledelsen - må Børnerådet erklærer sig uenig - idet der her bør være tale om et primært ledelsesansvar. Derimod vil vi anbefale, at man gør sig store anstrengelser for at give mest mulig medbestemmelse til elever og studerende
Kapitel 2
Forslaget om at oprette et Dansk Center for Undervisningsmiljø tyder på, at man opfatter opgaven som et spørgsmål om viden fremfor et spørgsmål om norm. Børnerådet erkender, at der er brug for forskning og indsamling af information, men dette ses ikke at være i modsætning til, at der udarbejdes en meget konkret målsætning for, hvad der menes med et godt undervisningsmiljø for børn og unge.
Endvidere kan forslaget skabe 'flimmer' om, hvor ansvaret for et forsvarligt undervisningsmiljø ligger.
Børnerådet ser hellere - at pligten og ansvaret rykkes ind i de allerede eksisterende styrelsesorganer indenfor skole- og uddannelsesområdet.
Børnerådets anbefalinger
Hver tredje skolebarn i 6. klasse mener ikke deres klasseværelse er 'rart at være i'. Det viser resultatet fra Børnerådets endnu ikke offentliggjorte panelundersøgelse fra marts d.å. Børnene giver mange forskellige forklaringer f.eks. at klasseværelset er for lille, der mangler farver, og der er kedeligt.
Der er en meget tydelig tendens i besvarelserne på spørgsmålet om, hvad der er det bedste ved at komme i skole. Det er samværet med venner og veninder, der er det helt afgørende. Samlet set giver Børnerådets panelrunde om skolemiljøet et signal om, at skolebørn især forbinder trivsel med de psyko-sociale og kulturelt betonede forhold. Vi finder det derfor vigtigt ikke at definere begrebet 'undervisningsmiljø' for snævert.
Børnerådet foreslår, at man udvikler en overordnede strategi på tre indsatsområder:
· Skolens sociale miljø. I Børnerådets panelundersøgelse fra vinteren 1998 svarer hver 4. barn, at de bliver mobbet i skolen. Social udstødning er en alvorlig forringelse af børns livskvalitet og Børnerådet har derfor tidligere foreslået, at det gøres lovpligtig for alle skoler, at udarbejde en politik imod antisocial adfærd og mobning. Ansvaret for udvikling af sådanne tiltag skal lægges hos skoleledelsen.
· Skolens fysiske miljø. Mange skoler er voldsomt nedslidte og lever ikke op til de krav, der i dag stilles til voksnes arbejdspladser vedrørende indeklima, akustik, lysforhold, rengøring, ventilation og tilpassede møbler. Det bør gøres til en kommunal opgave at udarbejde en udviklingsplan, hvor de mest nedslidte skoler prioriteres først.
· Skolens kulturelle miljø. Mange børn finder deres skoleomgivelser triste og urare jvf. Børnerådets panelundersøgelse om skolemiljøet. Eleverne og de studerende skal inddrages helt centralt i udvikling af tidsvarende og harmonisk indretning og æstetik. Øget grad af medbestemmelse vil endvidere bringe os i overensstemmelse med artikel 12 i FN Konventionen for Barnets Rettigheder.
Derudover anbefaler Børnerådet følgende konkrete tiltag:
· Børns klageadgang mht. miljøproblemer synliggøres.
· Skolebørn og studerende undervises i arbejdsmiljøforhold.
Erfaringer fra Sverige viser at mere viden om sikkerhed....og forsvarlige arbejdsforhold forebygger arbejdsulykker blandt unge jfr. 'Take Care - arbejdsmiljø i skolen og bagefter' udgivet af SID Danmark 1999.
