Tilmeld til nyhedsbrevTip en venEnglish

Børnerådets Årsmøde 2002 - Dialog på tværs

26. november 2002

Dialog på tværs - børn og voksne i øjenhøjde - Hvordan kan vi inddrage børns mange ressourcer og erfaringer i vores arbejde? Og hvordan kan vi sikre, at børn får indflydelse på områder, som de selv synes er vigtige?


På Børnerådets årsmøde sætter vi fokus på den direkte dialog. Vi bryder med den traditionelle konferenceform og vil i stedet udvikle og afprøve nye metoder for dialog mellem børn og voksne. Halvdelen af deltagerne er voksne – fra kommuner, organisationer, skoler, kulturverdenen, lokal- og folketingspolitikere m.v. – halvdelen er børn fra fire 7. klasser. Børnene kommer fra Middelfart, Odense, Gesten og Årre og har de sidste to år været med i Børnerådets Børnepanel. I alt bliver vi ca. 160 personer.

Vi tager udgangspunkt i den anerkendende metode (Appreciative Inquiry). I stedet for at fokusere på problemer tager vi udgangspunkt i det, der fungerer og ser på, hvordan vi kan få mere af det. Den ene halvdel af deltagerne skal diskutere, hvordan vi kan skabe et bedre liv i skolen. Den anden halvdel vil tale om, hvordan fritidslivet og livet i lokalsamfundet kan blive bedre for børn.
Børn skal interviewe voksne og voksne skal interviewe børn på bag-grund af en interviewguide. Hver deltager har en ”makker”, således at man ”hører sammen” en voksen og et barn hele dagen.

Vi håber, at vi med dagen kan vise, at det er muligt at skabe en form for medindflydelse, som appellerer til både børn og voksne.

Tid:Onsdag den 27. november 2002 kl. 9.30 – 16.00
Sted:Dansk Folkeferie Kursuscenter, Middelfart
Oddevej 8
5500 Middelfart

For yderligere oplysninger kontakt Anne Mejer på tlf. 3378 3300. Fra tirsdag eftermiddag kan vi kontaktes på mobil: 2680 6645.
Læs mere om Børnerådets Årsmøde
Logo Vesterbrogade 35
1620 København V
Tlf. 3378 3300
Fax 3378 3301
E-mail: brd@brd.dk