Sæt antimobning på dagsordenen - artikel i Skole og Samfund

22. april 2010

I 2001 fik alle folkeskoler i Danmark pligt til at formulere en antimobbestrategi, men desværre ser det ud til, nu godt 10 år efter at loven blev vedtaget, at det mere er en forpligtelse i ord end i handling

Af Lisbeth Zornig Andersen, formand for Børnerådet
 
En undersøgelse af over 100 tilfældigt udvalgte folkeskolers handleplaner mod mobning foretaget af AMOK (AntiMObbeKonsulenterne) viser, at kun hver fjerde handleplan består et kvalitetstjek. Resten er enten mangelfulde eller i værste fald rene alibier på et område, der ifølge loven kræver en betydelig mere ambitiøs og systematisk indsats. Og her taler vi vel at mærke om de skoler, der – på papiret – har en antimobbestrategi. Tilbage er stadig dem, der endnu ikke har fået den formuleret!
 
En af grundene til, at handleplanerne mod mobning syltes rundt omkring på skolerne, er, at det er fuldstændig omkostningsfrit ikke at formulere dem. Med loven følger nemlig ingen bindende forpligtelse, og der følger ligeledes ingen sanktioner, hvis den ikke overholdes. Det vil vi i Børnerådet gerne have lavet om på.
 
En helt ny undersøgelse, som Børnerådet har lavet i det landsdækkende Børne- og Ungepanel, viser, at der stadig er alt for mange børn, der mistrives i den danske folkeskole. Vi har spurgt over 1.800 børn i 4. klasser fordelt over hele landet om deres oplevelser af livet i skolen. Omkring 10 % er sjældent eller aldrig glade for at gå i skole, 9 % vurderer, at sammenholdet i klassen er dårligt eller rigtig dårligt, og 6 % vurderer selv, at de ikke er en af dem, de andre i klassen gerne vil være sammen med. Mistrivsel og dårligt sammenhold kan være tegn på såvel som grobund for mange tilfælde af mobning, så det er tal vi bør tage meget alvorligt.
 
Om få måneder skal skolebestyrelserne udskiftes rundt omkring i Danmark. I Børnerådet vil vi opfordre til, at skolebestyrelserne i mellemtiden ikke læner sig tilbage og overlader arbejdet med handleplaner og værdiregelsæt til de nye bestyrelser, der tiltræder efter sommerferien. Vi vil derimod opfordre til, at I bruger de sidste måneder af jeres tid i skolebestyrelsen på at sætte initiativer i søen, som de nye bestyrelser kan arbejde videre med. Få en dialog i gang med skolens ledelse om, hvad der skal til for at komme i gang – eller videre. Og få formuleret bindende overdragelsespapirer til de nye bestyrelsesmedlemmer, som hjælper dem med at holde fast i indsatsen for at bekæmpe mobning.
 
Forhåbentlig kommer der en regulering af loven, så skolerne kan sanktioneres, hvis de ikke overholder den. Inden vi når dertil, hviler der et ekstra stort ansvar på skolebestyrelserne for at sikre, at antimobbestrategierne tages alvorligt. Mobningen skal bekæmpes fra flere sider – børn, lærere, forældre og ledelse skal deltage aktivt i indsatsen mod mobning. Men det kræver en aktivt handlende skolebestyrelse at få handleplanerne formuleret. Så derfor: Brug tiden inden sommerferien fornuftigt – det er ikke for sent at sætte antimobning på dagsordenen.