- Forside /
- Nyt fra Børnerådet /
- Vis nyhed
Klumme: Underretningens ABC
10. maj 2010Hvad gør man, hvis man står med en mistanke om, at naboens eller ens venindes barn bliver udsat for svigt eller overgreb?
Af Lisbeth Zornig Andersen, formand for Børnerådet
Det spørgsmål får vi tit stillet i Børnerådets sekretariat, og henvendelserne handler ofte om dilemmaer som: Hvad hvis jeg reagerer, og det viser sig, at mistanken var ubegrundet. Hvem skal jeg henvende mig til? Er jeg anonym, eller risikerer jeg, at naboens far en dag står med et boldtræ ved min hoveddør. Og betyder min underretning, at barnet bliver fjernet fra hjemmet?
Overvejelserne er forståeligt nok mange, men selv om det kan være svært at reagere, er det altså uomtvisteligt: Enhver mistanke eller viden om svigt eller overgreb mod børn skal bringes videre til de sociale myndigheder. Det står højt og tydeligt i Servicelovens § 154, og det har vi alle pligt til at efterleve - det gælder altså ikke kun offentligt ansatte.
Hvad gør man så helt konkret, når mistanken opstår?
1. Start med eventuelt at notere dine observationer, så du kan formulere dem klart og tydeligt til myndighederne. Tvivl ikke på din intuition!
2. Gør sig klart, om truslen mod barnet er akut. I så fald kan det være en god idé at ringe til politiet.
3. Er det ikke er en akut situation, skal man kontakte den kommune, som barnet bor i. Man kan ringe eller skrive til kommunens børne-og ungeenhed, og man kan til hver en tid vælge at henvende sig anonymt. Normalt sender kommunen en kvittering om, at de har modtaget din anmeldelse. Det får man selvfølgelig ikke, hvis man anmelder anonymt. Selv om man opgiver sit navn ved en anmeldelse, betyder det ikke, at man får yderligere indsigt i, hvad der sker i sagen. Det er nemlig ikke tilladt ifølge loven. Men det kan ofte være en hjælp for kommunen at vide, hvem der er anmelder, da de så kan vende tilbage efter flere oplysninger.
4. Vil du underrette de sociale myndigheder uden for almindelig åbningstid, er der som regel en social bagvagt i kommunen, der kan tage sig af din henvendelse. Dem kan man finde på kommunens hjemmeside - tit går kontakten gennem det lokale politi.
5. Oplever du, at kommunen ikke handler hurtigt nok, eller at du ikke kan finde frem til det rette sted at henvende dig, kan du altid kontakte Ankestyrelsen. De modtager henvendelser døgnet rundt.
Hvis du står over for beslutningen om at skulle kontakte de sociale myndigheder, skal du huske på, at en underretning ikke er en anmeldelse. En underretning betyder ikke automatisk, at barnet straks bliver fjernet fra hjemmet. I nogle tilfælde kan det selvfølgelig være konsekvensen, men i langt de fleste tilfælde vil en underretning resultere i en undersøgelse af barnets tarv, med henblik på at hjælpe barnet og familien.
En underretning skal ses som en håndsrækning til et barn og en familie, der har hårdt brug for den. Og det er vores pligt som samfundsborgere at give den håndsrækning.
Husk det!
Klummen har været bragt i 24timer
