Medbestemmelse i skolen 2007  

Børn har ret til indflydelse på deres hverdag i folkeskolen - bl.a. gennem elevrådene. Men oplever børnene reelt, at de har noget at skulle have sagt – eller taler de for døve ører? Børnerådet har spurgt 1.100 børn om de voksne i skolen rent faktisk lytter efter, når børn giver udtryk for deres holdninger.

 

Har skolelever noget at skulle have sagt?
Oplevelsen af at andre lytter til én er vigtig for, at man føler, at man har medindflydelse. Derfor har vi spurgt børnene, om de oplever, at andre i skolen – enten deres lærere eller de øvrige elever – hører på dem. De danske skoleelever er delt i dette spørgsmål: Kun seks ud af ti oplever, at der altid eller ofte bliver lyttet til dem, og det gælder både spørgsmålet, der vedrører lærerne og de øvrige elever. Der viser sig i øvrigt, at de elever, der oplever, at de øvrige elever lytter til dem, samtidig er dem, der oplever, at deres lærere lytter til dem.

Lærerne har et stort ansvar
I spørgsmålet om elevernes medbestemmelse i skolen spiller lærerne en væsentlig rolle. De har et stort ansvar for at skabe gode forudsætninger for processen omkring elevernes medindflydelse på skoleområdet – en pointe, som Børnerådets næstformand, psykolog Ole Kyed tidligere har fremhævet i en artikel om emnet.

Derfor er det beklageligt, at omtrent 40 pct. af eleverne i 5. klasse sjældent oplever, at deres lærere lytter til dem. Disse 40 pct. fordeler sig ved, at hele 8 pct. af de adspurgte børn har en klar oplevelse af, at deres mening aldrig gælder, og de øvrige 31 pct. svarer, at de kun en gang imellem oplever, at deres lærere lytter.

Skoleglæde og medindflydelse hænger sammen
Det er i højere grad pigerne og dem, der svarer, at de er glade for at gå i skole, der synes, at deres lærere lytter til dem.

Vi har også spurgt eleverne om, hvilke områder de oplever at have indflydelse på. De forskellige kategorier var givet på forhånd, men ud af disse valgmuligheder havde eleverne mulighed for at svare bekræftende til dem alle .
Elevernes svar fremgår af tabel 1.





Indflydelse på det nære – men ikke på så meget andet
To ud af tre børn synes, at de har reel indflydelse på forhold så som leg og på, hvordan børnene skal opføre sig over for hinanden, jf. tabel 1. Det er altså især de nære forhold omkring eleverne, som de oplever at have indflydelse på.

Men når man bevæger sig ud over disse forhold, ser det ikke godt ud med elevernes oplevelse af medbestemmelse. På områder, der er mere system- eller regelorienteret (især nr. 5 til 12, jf. tabellen), er det langt færre børn – typisk kun mellem 20 og 30 pct. – der oplever, at de har noget at skulle have sagt. De elever, der oplever at have indflydelse på ét område, er typisk også dem, der giver udtryk for indflydelse på de øvrige områder.

Ringe oplevelse af at blive hørt om det, der er væsentligt
Medbestemmelse er knyttet til ejerskabs- og ansvarsfølelse samt engagement, jf. Ole Kyed i den omtalte artikel, og derfor synes andelen af børn, som oplever medindflydelse på flere af de i tabellen listede områder, at være alt for lav.

At der er tale om væsentlige områder, understreges af elevernes egne ønsker for ændringer på deres skole. Eleverne i denne undersøgelse har nemlig også givet deres eget bud på, hvad de ville lave om på deres skole, hvis de altså kunne. Dette spørgsmål havde ingen faste svarkategorier, men et skrivefelt, hvilket betyder, at eleverne havde lejlighed til at komme med et forslag til lige netop den ændring, der synes mest vedkommende for dem. 553 af eleverne er kommet med forslag til ændringer.

Hvad synes børnene selv er vigtigt at være med til at bestemme?
Langt de fleste forslag handler om det fysiske arbejdsmiljø på skolerne (37 pct. af forslagene). Det drejer sig fx om indretning af klasselokaler, inventar osv. Den absolutte topscorer i denne kategori er toiletterne. Mange børn (22 pct.) i 5. klasse mener, at skolernes toiletforhold er for dårlige. Elevernes ønsker både renere og nye toiletter samt opdeling i pige og drengetoiletter.

Næstflest forslag angår frikvartererne (26 pct.). Her vil mange gerne have bedre faciliteter, fx boldbaner og ordentlige legepladser. Nogle vil gerne have længere frikvarterer, andre ønsker inde-ordninger.

De øvrige forslag angår blandt andet skoletimerne: 11 pct. af børnene ønsker mere indflydelse på undervisningens indhold eller på, hvordan lærerne opfører sig over for eleverne. Skoleboden står også for skud. Børnene vil have bedre, billigere og sundere mad. Der er også elever, som gerne så det psykiske arbejdsmiljø forbedret og andre igen, som vil ændre skolens regler om fx badning efter idræt eller forbud mod bestemte slags påklædninger eller ting (fx mobiltelefoner).

Det giver stof til eftertanke, at så mange børn har et ønske om ændringer på områder som de ikke oplever at have indflydelse på. Som det fremgik af tabel 1, er det således blot omkring 20-30 pct., der oplever at have indflydelse på toiletternes standard og indretning, frikvartererne og undervisningens indhold.

Elevrådet – hvad er det nu lige det laver?
Skolernes elevråd er et oplagt forum for elevernes mulighed for indflydelse, og elevrådene er netop etableret for at give eleverne mulighed for at fremme deres egne interesser og søge indflydelse på beslutninger i skolen. Samtidig er tilgængeligheden til elevråd stor – fra 5. klassetrin har skolens elever ret til at etablere elevråd, og de eksisterer på langt størstedelen af de danske skoler. Stort set alle eleverne i denne undersøgelse svarer da også, at de har et elevråd på deres skole – blot 3 pct. afviser, at der eksisterer et elevråd på skolen. Denne sidstnævnte andel kan forklares ved, at selv om eleverne har ret til at etablere et elevråd på skolen, så er det naturligvis en forudsætning for rådets oprettelse, at der er elever, som melder sig til at indgå i elevrådsarbejdet.

12 pct. af eleverne i 5. klasse svarer, at de selv er med i elevrådet, og disse elever er samtidig dem, der oplever at have indflydelse på flest områder angående skolen. Til gengæld er der en stor gruppe på godt 30 pct. som fortæller, at de ikke ved, hvad elevrådet på deres skole arbejder med. Det er især drenge, som ikke har kendskab til elevrådene arbejde, mens pigerne omvendt er bedst orienterede.

Men elevrådet er ikke den eneste vej til at gøre sin indflydelse på skolen gældende. Derfor har vi også spurgt eleverne om, hvordan de synes, de får mest indflydelse.

De voksne på skolen – kan de hjælpe?
Elevernes oplevelse af medbestemmelse er størst, når der tages ting op i klassen. 32 pct. fortæller, at det er i klassen, de oftest kan gøre deres mening gældende. Omtrent hver femte elev (21 pct.) oplever at være mest med til at bestemme via elevrådet, mens andre peger på deres skolekammerater. Langt færre oplever, at skolens lærere eller ledelse er dem, der giver mest medbestemmelse. Blot 10 pct. svarer, at de er mest med til at bestemme, hvis de taler med en lærer – og kun 5 pct. mener at vejen til indflydelse går gennem at tale med forældre. Blot ét barn ud af hundrede – 1 pct. – fortæller, at det er gennem skolens leder, de får mest indflydelse.

Man skal her være opmærksom på, at eleverne ikke er blevet bedt om at tage stilling til dette spørgsmål i forhold til en specifik problemstilling. Forskellige spørgsmål og diskussioner kan være mere eller mindre velegnet at tage op i de forskellige fora. Vælger en elev eksempelvis at pege på læreren som den bedste mulighed for at få indflydelse, kan eleven udmærket vælge at svare anderledes, hvis han eller hun skal tage stilling i forhold til en specifik problemstilling. Uanset dette, så er det imidlertid beskæmmende, at en gruppe på 7 pct. svarer, at de aldrig er med til at bestemme noget .

Metode
Børnerådet har ved hjælp af skiftende Børne- og Ungepaneler foretaget kvantitative undersøgelser
med børn som respondenter siden 1998. Det nuværende panel blev oprettet i sommeren
2006 og består ved denne undersøgelse af ca. 1100 børn fra 54 5. klasser. Børnerådet følger dette panel til og med 7. klasse. Danmarks Pædagogiske Universitet udtrækker panelklasserne ved simpel
randomiseret stikprøve. Panelet udgør et repræsentativt udsnit af børn i 5. klasse.

Panelet besvarer Internetbaserede spørgeskemaer tre til fire gange årligt, og bidrager herigennem
til at give Børnerådet børnenes perspektiv på forskellige emner.

Børnene benytter sig af et brugernavn og kodeord, hvorigennem kun én besvarelse er mulig. Det er ikke muligt at identificere de enkelte elever, og deres besvarelser er fuldstændigt anonyme.

Data- og tabeloplysninger kan fås ved henvendelse til Børnerådets sekretariat.

Statistiske test
Panelets spørgeskemabesvarelser er bearbejdet statistisk. Sammenhænge er testet ved hjælp af 2 eller -test og kun signifikante sammenhænge (p< 0,05) indgår.

Bortfald og repræsentativitet
774 har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 70 pct.

Tidligere Børne- og Ungepaneler
Fra 1998 til 2000 bestod paneletaf en række klasser, som vi fulgte fra de gik i 5. klasse til de
gik ud af 6. klasse.
Fra 2000 til 2003 bestod panelet af klasser, som vi fulgte, mens de gik i 5., 6. og 7. klasse.
Fra 2003 til 2006 fulgte vi klasser, mens de gik i 7., 8. og 9. klasse.

Se alle rapporter og undersøgelser i Børnerådets Børne- og Ungepanel her